RSA Danmark (Filial af Rutebileier Nes Standardiseringsaksjeselskap, Norge)
Tranbjerg J

Salgs- og marketingskoordinator søges til RSA Danmark – importør af Maxus, JAC og KGM

Brænder du for salg, marketing og biler? Vil du være en del af en dynamisk og international virksomhed i vækst? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om stillingen

Som salgs- og marketingskoordinator hos RSA Danmark bliver du en nøgleperson i vores team. Du får en alsidig rolle med stor indflydelse på både daglig drift og udvikling. Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Administrativ support til salgsafdelingen og vores forhandlere
  • Daglig kontakt med forhandlere i Danmark, Færøerne og Grønland
  • Opfølgning på salgs- og marketingaktiviteter
  • Bidrag til udvikling og eksekvering af kampagner og marketinginitiativer
  • Planlægning og afvikling af events og arrangementer
  • Indhold og opdateringer til sociale medier og hjemmeside
  • Diverse ad hoc-opgaver i en agil og mindre organisation

Hos os får du en hverdag, hvor ingen dage er ens – og hvor du er med til at sikre, at vores forhandlere får succes med vores tre bilmærker: Maxus, JAC og KGM.

Hvem er du?

For at få succes i rollen forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med salg, marketing eller administration – gerne fra bilbranchen
  • Er struktureret, systematisk og god til at følge op
  • Trives i samarbejde og er god til at opbygge relationer
  • Tager initiativ og bidrager med idéer og løsninger

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med mulighed for udvikling – både fagligt og personligt
  • Mulighed for at arbejde med tre elektriske bilmærker i vækst
  • En arbejdsplads med korte beslutningsveje og plads til dine idéer
  • Et godt arbejdsmiljø på vores kontor i Aarhus
  • Mulighed for at udvikle dig til en fremtidig forhandler- eller regionschef

Praktisk

  • Arbejdssted: Aarhus (med mulighed for rejse til forhandlere)
  • Opstart: Hurtigst muligt – vi venter gerne på den rette
  • Ansøgningsfrist: 15. august 2025. Samtaler afholdes løbende

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Allan Hagelskjær på mail: ah@rsadanmark.dk eller telefon: 30 24 75 00.

Om RSA Danmark

RSA Danmark er importør af Maxus, JAC og KGM til Danmark, Grønland og Færøerne. Vi er en del af RSA – en nordeuropæisk bilimportør med hovedkontor i Drammen, Norge, og afdelinger i Sverige, Finland, Tyskland og Polen. RSA har rødder tilbage til 1936 og er i dag importør af bl.a. Suzuki, Isuzu, Maxus, BYD, JAC og KGM.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.