Catering Danmark ApS
Odense SØ

Produktudvikler til Kokken & Co’s Frokostordning

Vil du være med til at forme fremtidens frokost- og mødeforplejninger?

I en nyoprettet stilling som Produktudvikler får du ansvaret for at designe og lancere innovative frokost- og mødeforplejningsløsninger.

Hos Kokken & Co leverer vi hver dag frokostmenuer bestående af både kolde og varme retter, alle færdiganrettet, klar til at blive sat frem på buffet’en i den enkelte virksomhed.

Vi oplever en stigende efterspørgsel på frokostordninger i Kokken & Co og derfor leder vi efter dig, der drømmer om at gøre frokosten til noget helt særligt.

Du bliver en del af et stærkt Produktudviklingsteam, hvor du kommer til at spille en ny central rolle i udviklingen af frokostmenuer, der henvender sig til virksomheder, der ønsker at få leveret sin frokostordning fra vores B2B brand, Kokken & Co.

Vil du være med til at skabe attraktive og konkurrencedygtige retter, der både inspirerer og tilfredsstiller vores kunder med blik for sæson, variation og effekt i køkkenet og hos kunden, så er det dig, vi søger som vores nye Produktudvikler.

Som Produktudvikler hos Catering Danmark får du en spændende og varieret hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt med dine egne projekter og i tæt samarbejde med produktudviklingsteamet og køkkencheferne.

Du får mulighed for at sætte dit præg på at udvikle og finjustere opskrifter ved at teste dem i praksis og sikrer, at valget af råvarer, leverandører og mængder optimeres gennem tæt dialog med indkøbsafdelingen. Samtidig indarbejder du fødevaresikkerhed og holdbarhedskrav i både opskrifter og vejledninger, og du følger løbende op på kundeoplevelser for at finjustere kvaliteten.

Dagligdagen vil indeholde alle aspekter af produktudvikling, heriblandt også:

  • Udvikling og ugeplanlægning af driftssikre frokostmenuer i tæt samarbejde med produktudviklingsteam og køkkenchefer.
  • Sikre fastlæggelse af et årshjul med temaer, sæsoner og højtider for optimal variation.
  • Oprette menuer og opskrifter i vores IT produktionssystem i tæt samarbejde med produktkoordinatoren
  • Overvåge kostpriser og sikre, at de ligger inden for mål.
  • Koordinere med indkøb om valg af råvarer, leverandører og mængdeoptimering.
  • Sikre at sammensætning af retterne muliggør transport ud til kunderne, uden at gå på kompromis med den samlede madoplevelse.

Din rolle er gennemsyret af tværgående samarbejde. Du har et tæt samarbejde med køkkenchefer og souschefer på alle tre lokationer i Odense, Århus og Glostrup, og du er en vigtig sparringspartner for afdelinger som Indkøb, Marketing, Salg og Kundeservice.

Trendanalyse og innovation er også en naturlig del af dit interesseområde. Du holder dig løbende opdateret på mad- og forbrugstrends, deltager i relevante messer og leverandørmøder og sikrer, at kundernes indsigt og markedets udvikling kontinuerligt integreres i produktudviklingen.

Det er vigtigt for os at finde den rette person til jobbet. Derfor søger vi dig, der er:

  • Uddannet kok
  • Har erfaring med at arbejde i større cateringkøkkener
  • Taler og skriver flydende dansk
  • Stor interesse for forbrugertendenser og madtrends i Danmark.
  • Arbejder struktureret, resultatorienterede og selvstændigt, hvor du formår at finde kreative løsninger
  • Har en fremragende samarbejds- og kommunikationsevne, idet du vil havde et tæt samarbejde med Produktudvikling, Køkkenproduktion, Indkøb, Marketing, Kundeservice og Salg.

Vi tilbyder en stilling med følgende nøgleord:

  • Stor fleksibilitet og indflydelse i egen stilling
  • Bred berøringsflade og en central rolle i hele organisationen
  • Mulighed for personlig udvikling
  • Løn og vilkår der matcher kompetence og erfaring

Interesseret?

Send din ansøgning og CV snarest muligt. Fortæl os, hvordan du kan bidrage med innovation, struktur og udvikling af stærke smagsoplevelser – til glæde for både kunder og kolleger.

Arbejdsstedet er primært i Odense, men du vil også have arbejdsdage i Århus og København.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores kommerciel chef, Bjarne Siersbæk på telefon 6143 9661.


Om Catering Danmark

Catering Danmark er hele Danmarks festkøkken – og en af de førende cateringvirksomhed i landet, der leverer varme og færdiganrettet retter landsdækkende til enhver anledning. Vi står bag stærke brands som Smageriet, Kokken & Jomfruen og Kokken & Co, og vi har køkkener i Odense, Aarhus (Tilst) og Glostrup.

Vi leverer mad til mere end 1 millioner kunder om året. Med over 100 medarbejdere og med stor fokus på innovation og kundedialog, er vores mål at sætte standarden for catering i Danmark – både fagligt og som arbejdsplads.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.