UBSBOLIG A/S
København V

Engageret, alsidig og skarp studentermedhjælper(e) (ca. 15 timer/uge)

Vil du hjælpe tusinder af nye studerende med at få bolig i København?

Efterspørgslen efter kollegie- og ungdomsboliger i København (og Roskilde) er større end nogensinde og en studiebolig er for mange forudsætningen for at kunne læse på drømmestudiet. S.dk (CIU – Centralindstillingsudvalget, RIU-Roskilde og Agora) indstiller til ca. 13.000 studieboliger i Københavnsområdet, Roskilde m.fl.

S.dk arbejder for en fair og nem adgang til studieboliger, baseret på individuelle behov.

Indhold:

Efter oplæringen vil arbejdet blive mere og mere selvstændigt. Det vil indeholde:

  • Behandling/kontrol af ansøgninger i vores IT-systemer
  • Vejledning på mail, telefonisk og ved personlig henvendelse
  • Sagsbehandling
  • Udvikling af forretningsgange og systemer internt og eksternt
  • Oprettelse og afslutning af boligtilbud
  • Diverse forefaldende, administrative opgaver/projekter

Arbejdstiden forventes omkring 15 timer/uge, der kan placeres forholdsvis fleksibelt eller varieres – fx i eksamensperioder.

Startlønnen er 135 kr./time + feriepenge med mulighed for forhøjelse.

Din profil:

  • Du er systematisk anlagt og kan overskue omfattende regelkomplekser
  • Du er grundig – også ved rutineopgaver
  • Du arbejder hjemmevant med IT
  • Du er vant til at formulere dig på skrift
  • Du udtrykker dig klart og let på engelsk og dansk, både skriftligt og mundtligt
  • Du kan betjene ansøgere med empati, men kan også formidle en afvisning
  • Du er lærenem, men du spørger altid, hvis du er i tvivl

Om os:

Elev- og studenterbevægelsen stiftede oprindeligt CIU og RIU-Roskilde og spiller stadig en afgørende rolle på det overordnede plan og sætter i mindre omfang sit præg på det daglige arbejde.
Til daglig er vi er et lille, tæt team, der arbejder tæt sammen om indstilling i et større kontor med ca. 30 ansatte. Alle arbejder med studieboliger (administrativt, praktisk og politisk) og alle indgår i et professionelt – men også friskt og levende – fællesskab med plads til at have det sjovt undervejs.

Vi opfordrer kraftigt alle uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse til at søge.

Kontakt:

For yderligere information eller ansøgning, kontakt indstillingschef Rasmus Okholm-Hansen på roh@ubsbolig.dk/2790 1990/Jernbanegade 4, 4. sal, 1608 KBH V.

Ansøgning skal være os i hænde senest mandag d. 11. august, tiltrædelse snarest.