
Vores psykolog skal være mor…
…derfor søger vi en barselsvikar, som kan varetage individuel terapi med kvinder, der bor på krisecentret eller er indskrevet i det ambulante tilbud ”sig det til nogen”.
Vikariatet er på 30 timer om ugen fra 1. september 2025 til 1. februar 2026 og derefter 15 timer om ugen til medio september 2026.
Vi er fleksible i forhold til antallet af timer, så hvis du kan se dig selv i stillingen, men på færre timer eller i en del af perioden, hører vi gerne fra dig.
Vi forventer
- at du er autoriseret psykolog og har erfaring med individuelle forløb
- at du har erfaring med behandling af traumer og komplekse problemstillinger
- at du har interesse for, og gerne erfaring med, forløb i gruppe
- at du har interesse for at arbejde med kvinder, der er voldsudsat
- at du trives med at arbejde selvstændigt
Dine arbejdsopgaver
- individuelle samtaler med kvinderne der bor på på krisecentret, som har ret til 10 sessioner og kvinderne i ”sig det til nogen”, som efter fastlagte kriterier kan tilbydes op til 10 sessioner
- facilitering af ugentlige gruppemøder for kvinderne, med psykoedukativt indhold, dette i samarbejde med en socialfaglig kollega
- deltagelse i ugentlig faglig konference med det behandlede personale
Vi tilbyder
- Ekstern supervision med resten af rådgivergruppen og mulighed for egen supervision
- Et godt arbejdsmiljø
- Selvstændighed og høj grad af indflydelse i relation til planlægning af tid og opgaver
- En arbejdsplads der tilstræber høj voldsfaglighed
- Engagerede, dygtige og støttende kollegaer
Om Ringsted Krisecenter
Ringsted Krisecenter er en selvejende institution, og landets ældste kvindekrisecenter fra 1978.
Krisecentret tilbyder midlertidigt ophold og voldsfaglig hjælp til kvinder og børn iht. SEL § 109.
Krisecentret har plads til 8 kvinder og deres børn. Ringsted Krisecenter tilbyder også ambulant voldsfaglig rådgivning i ”sig det til nogen”.
Krisecentrets tilbud varetages af professionelt fagligt personale og suppleres med aktiviteter fra en støtteforening med frivillige. Krisecentret har desuden grønne frivillige, som passer sansehaven.
Ansøgningsfrist
Ansøgning vedlagt bilag sendes senest mandag den 28. juli klokken 12 til: ab@ringsted-krisecenter.dk
Vi afholder samtaler løbende.
Ved ansættelse vil der blive rekvireret børne- og straffeattest.
Yderligere oplysninger
Ønskes der yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte forstander Anne Bergstedt på 2424 0842 eller souschef Pernille Høy på 5761 8994.