
Research Associate (Recruiter) – Global Executive Search
Vi har behov for at udvide vores stærke team af researchere!
Stanton Chase er en af verdens førende virksomheder inden for Executive Search, og her i Norden har vi rigtigt travlt med at servicere en lang række af de danske, nordiske og udenlandske virksomheder.
Vi er blandt de absolut bedste til at identificere og tiltrække de dygtigste kandidater til stillinger fra director-niveau og op, samt bestyrelsesposter. Vi er specialister indenfor Executive Assessment og bestyrelsesevaluering. Læs meget mere på www.stantonchase.com
Stillingen som Researcher
Som Researcher i Stanton Chase kommer du til at indgå i et team af erfarne konsulenter, researchere og administrative specialister, der alle brænder for at levere de bedst mulige løsninger til vores kunder i Danmark, Norden og resten af verden, og du vil hjælpe virksomheder med at tiltrække de bedste talenter.
Researcheren har stor selvstændighed i opgaverne, som spænder bredt fra deltagelse i kundemøder over udarbejdelse af search-strategier og skriftligt materiale til gennemførelse af research. Dette inkluderer i høj grad videointerviews, analyser af virksomheder og opgaver, opbygning af netværk og sparring på tværs af organisationen. Du vil arbejde med at kortlægge virksomheder, kandidater og ikke mindst skabe frugtbar dialog med disse. Du vil opnå en meget stor indsigt i erhvervslivets dynamikker og kompleksitet.
Du skal have evnen at kunne kommunikere indlevende, præcist og professionelt på alle niveauer. Du er analytisk skarp, kreativ og skal kunne agere selvstændigt - da du får et stort medansvar for, at teamet som helhed kan levere den rette løsning.
Lidt om din baggrund
Du er nysgerrig, analytisk og struktureret i din tilgang til opgaveløsning! Du skal være god til at sætte dig ind i nyt stof og evne at bevare overblikket, selv når der er meget travlt.
Du god til at kommunikere og analysere. Måske er du nyuddannet fra en længerevarende uddannelse, gerne med international vinkel eller måske har du mange års erfaring fra arbejdsmarkedet. Det vil være en fordel, at du har en vis organisationsforståelse og erfaring fra research, men dette er ikke et krav. Vi sørger for et grundigt introforløb, hvor du bliver indført i vores organisation, værktøjer, processer og systemer.
Du har et højt niveau i mundtligt & skriftligt dansk og engelsk og færdigheder i svensk ses som en fordel, men ikke et krav. Moderne IT på højt niveau betragter vi som en selvfølge.
Send snarest din ansøgning
Send ansøgning, CV og eventuelt andet relevant materiale til job.copenhagen@stantonchase.com hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles yderst fortroligt.
Vi behandler ansøgningerne løbende.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Office Assistant Viktoria Gibson på +45 3264 2616 eller på mail: v.gibson@stantonchase.com