
Vi søger en pædagog
Brænder du for det specialiserede område, er du fagligt kompetent og har du viden om miljøterapeutisk arbejde? Er du dygtig til relationsarbejde, kan du lide at arbejde autentisk med unge mennesker og gå forrest som positiv rollemodel? Så er du måske den nye kollega, vi søger til en sjældent udbudt fuldtidsstilling på Josephine Schneiders ungdomsboliger (JSU) i Gentofte Kommune.
JSU er et børne- og ungehjem for unge mellem 14 og 23 år. Vi er 8 faste medarbejdere, 1 souschef og 1 forstander samt faste vikarer.
JSU’s målgruppe er normalt begavede unge med psykosociale problemstillinger og/eller med psykiatriske diagnoser, som ved indflytningen er mellem 14 og 18 år. De unge kan være belastede af trivselsproblemer, koncentrationsvanskeligheder, tristhed og mismod, spiseforstyrrelser, selvdestruktive tanker og selvskadende adfærd. De fleste unge har diagnoser, eksempelvis indenfor autismespektret eller opmærksomhedsforstyrrelser samt personlighedsforstyrrelser. De unge på JSU er ikke udadreagerende.
Vi tilrettelægger indsatsen ud fra en miljøterapeutisk referenceramme med fokus på dybdegående relationsarbejde, der sikrer en social og følelsesmæssig tryg udviklingsramme for den enkelte unge. Vi har desuden et tæt samarbejde med de unge med afsæt i ”FORA”, som står for Fællesskab, Ordentlighed, Respekt og Anerkendelse.
Du vil blive en del af et tilbud, hvor der er høj anciennitet og lav personalegennemstrømning samt en arbejdsplads, hvor vi har et prioriteret fokus på kompetence – og organisationsudvikling. Vi er for nuværende alle i gang med en efteruddannelse i miljøterapi v. Ulla Dyrløv.
Vi har et stort fokus på dannelse og læring. Vi gør os umage for at tilbyde de unge hjemlige rammer, omsorg og støtte og samtidig tager vi ansvar for, at de unge lærer de ting, som vil styrke dem videre ud i et selvstændigt liv både under og efter tiden på JSU.
Der er en bred diversitet i både ressourcer og udfordringer hos de unge på JSU; en mangfoldighed der forudsætter, at vi som ansatte har alsidige kompetencer og er indstillet på, at opgaveløsningen har en stor faglig spændvidde.
Vi forestiller os derfor, at du:
- Det er nødvendigt, at du er uddannet pædagog. Vi ser det som en fordel med relevant erfaring inden for det specialiserede område, men ikke en nødvendighed og ikke nødvendigvis fra vores område
- Har viden om, interesse i og gerne praksiserfaring med sårbare unge, herunder unge med forskellige diagnoser samt psykosociale problemstillinger
- Har fokus på handling, initiativ og udvikling – og du har interesse i at være fagligt innovativ samtidig med, at du har sans for at videreføre etablerede metoder. Vi arbejder med low arousal og relationspædagogik i en miljøterapeutisk ramme
- Har gode samarbejdsevner og giver kollegial sparring på en konstruktiv og anerkendende måde med sans for at bidrage til et godt og positivt psykisk arbejdsmiljø
- Mestrer IT på minimum brugerniveau og er motiveret for at bidrage til pædagogisk og sundhedsfaglig dokumentation af høj kvalitet
- Har gode kommunikative færdigheder; både i tale og på skrift
- Har sans for at være rollemodel og gå forrest på en positiv måde, og derved vise de unge vej
- Er i stand til at udføre medicinhåndtering på et professionelt niveau
- Trives med den dynamik og de muligheder du opnår når du arbejder i aftenvagter, døgnvagter samt hver fjerde weekend. Du vil have sovende rådighedsvagter 3-5 gange om måneden
- Kan samarbejde med teamet omkring fælles opgaveløsning, også når du er alene på matriklen
- Har lyst til at deltage i kolonier flere gange årligt og kan være fleksibel i forhold til arbejdstid.
Vi kan tilbyde dig:
- En dynamisk arbejdsplads med ”højt til loftet”, plads til forskelligheder og et udviklende miljø
- En fantastisk ungegruppe, der vil give dig mange ekstraordinære og givende oplevelser
- Et tæt samarbejde med de unges pårørende og værger
- Engagerede kollegaer, der lægger vægt på arbejdsglæde og et nært samarbejde omkring alle unge
- Høj grad af indflydelse og ansvar i hverdagen
- Varierende arbejdsopgaver med faglig bredde og kompleksitet
- Faglige og personlige udviklingsmuligheder samt modtage ekstern supervision fra psykolog
- Ugentlige personalemøder, som er vores faglige cockpit
- Gode personaleforhold; vi vægter at tage på personaleinternat med fagligt indhold 1-2 gange om året.
Jeg er taknemmelig for JSU’s støtte og tro på mig, når jeg selv havde mistet troen på en bedre fremtid
Vi glæder os til at høre fra dig - og forventer at afvikle samtaler i uge 34 med et ønske om, at du kan tiltræde pr. 1. oktober 2025.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med SL.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Carina Hasselby, Forstander.
chay@gentofte.dk Mobil: 40568667
Læs mere på: Josephine Schneiders Ungdomsboliger
Ansøgningsfrist:
11. august 2025 klokken: 12.00
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.