
Ingeniør til vores tegnestue
Da vore ingeniører har travlt, søger vi lige nu en ekstra medarbejder til afdelingen. Du skal være en del af vores projektafdeling der består af cirka 35 dygtige og engagerede projektmedarbejdere, ingeniører og projektledere.
Dine arbejdsopgaver
- Beregning af betonelementer
- Dialog med kunder, rådgiver og andre relevante parter på byggesagen
- Dialog med produktionen
- Deltagelse i projekteringsmøder
Dine kvalifikationer
Du er uddannet ingeniør. Har du kendskab til Autocad og kendskab til beton, elementbyggeri og produktion er det en fordel. Det vigtigste for os er, at du har den rette personlighed og engagement til at være en del at Boligbetons ingeniørteam. Du skal være god til at arbejde selvstændigt såvel som i teams. Du skal være en stabil medarbejder, der tager ansvar for dine opgaver og sætter en ære i at overholde dine deadlines. Derudover skal du være struktureret og grundig i dit arbejde.
Vi tilbyder
- Et spændende job i en dynamisk virksomhed
- Et uformelt arbejdsmiljø og hvor godt humør samt arbejdsglæde er i centrum
- Løn efter kvalifikationer
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
- God kantineordning
- Aktiv personaleforening
- Personalegoder i form af fx rabat på fitness og massageaftale, samt flere årlige firmaarrangementer
- Engagerede kolleger som alle vil hjælpe dig med at komme godt ind i jobbet
Lyder det som noget for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Vi ønsker stillingen besat så snart den rette kandidat er fundet, derfor kalder vi til samtaler løbende, så søg allerede i dag.
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, religion, erfaring osv.
OM A/S BOLIGBETON
Siden 1961 har Boligbeton leveret betonelementer til den danske byggebranche. Ved brug af den nyeste og mest bæredygtige teknologi servicerer selskabet alle i branchen med elementer til såvel erhvervs- og boligbyggerier som til institutioner og kontorer. Selskabet er beliggende i den lille by Løsning i hjertet af Jylland og er tillige repræsenteret på Sjælland med en mindre produktionsenhed i Korsør.
Boligbeton modtog i 2022 Hedensted Kommunes Erhvervspris med bl.a. følgende begrundelser:
- Stor medarbejdertilfredshed
- En unik ejerform (medarbejderfondsejet virksomhed)
- Et målrettet arbejde med at reducere miljøpåvirkning ved at genanvende vand og overskudsbeton
- Økonomisk opbakning til initiativer og foreninger i lokalområdet