SG Seest Gulvteknik ApS
Kolding

Gulvlægger

Vi søger hurtigst muligt personer, som har lyst til at arbejde i et frit og fleksibelt job, hvor kvalitet, håndelag og ”gåpåmod” går hånd i hånd.

For den rette person kan varig ansættelse, frihed under ansvar, medbestemmelse og god løn forventes.

Om jobbet

Seest Gulvteknik ApS har travlt og søger derfor gulvmontører til arbejde med fugefri gulve indenfor epoxy, polyuretan, crete, akryl m.m.

Vi arbejder i hele landet og har derfor udliggerdage og dage, hvor man er sent hjemme, såvel som weekend- og helligdagsarbejde, hvorfor det selvfølgelig er et krav, at du kan dette.

Herudover sættes pris på følgende personlige egenskaber:

  • Mødestabil og ansvarsbevidst
  • God fysik
  • Kan arbejde både selvstændigt og i sjak
  • Kan dansk i skrift og tale, gerne også engelsk/tysk i tale
  • Godt håndelag og øje for detaljer
  • Systematisk, fleksibilitet og ikke mindst godt humør.

Vi tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer og overenskomst
  • Gode kolleger
  • Frihed under ansvar
  • Fast og varigt arbejde for den rette
  • Oplæring og udvikling.

Opgaver i jobbet

Klargøre underlag til belægning, udførsel af fugefrie gulvbelægninger; industrigulve, designgulve, tyndpuds, tekniske/ledende belægninger m.m.

Du vil få ansvar for egne opgaver efter endt oplæring.

Erfaring med epoxy, polyuretan, akryl, flydemørtel, crete-belægninger m.m. vil være en stor fordel. Epoxykursus og Kørekort til almindelig personbil – trailerkort og truckkort er en fordel.

Interesseret?

Vi går mere op i, at du kan lægge gulve, end at du kan skrive en flot ansøgning. Så ring gerne til 7552 1054 og få en snak med Bjarke. Evt. ansøgning og CV kan sendes på: bjarke@seestgulvteknik.dk