
Massør/Spaterapeut 15-30 timer per uge
Spaterapeut til deltidsstilling hos Lübker Spa & Wellness
Hos Lübker Spa & Wellness tilbyder vi lækre indendørs og udendørs spafaciliteter, professionelle krops- og ansigtsbehandlinger, samt et stort udvalg af produkter fra vores tilhørende shop. Vi søger vi en dygtig, pålidelig og omsorgsfuld spaterapeut til at indgå i en fast stilling i vores dedikerede team. Det er en fordel, men ikke en nødvendighed, hvis du er uddannet kosmetiker eller kosmetolog, men særligt uddannelse inden for massage er nødvendigt.
Kyndige hænder til vores team
Vores gæster er vilde med vores behandlinger, og vi har brug for flere kyndige hænder til at give vores gæster en sublim spaoplevelse.
Sammen med vores øvrige behandlere bliver du en vigtig del af den særlige forkælelse, som gæsterne nyder hos os via et bredt program af behandlinger med bl.a. massager, scrubs og ansigtsbehandlinger. Du vil også skulle vejlede gæsten i hudplejeprodukter.
Vi søger en deltidsmedarbejder med faste vagter på udvalgte hverdage, samt hver anden weekend.
Lidt om dig:
- Du er som minimum uddannet inden for massage.
Vi kan uddanne/oplære dig i vores øvrige behandlinger (Japansk Lifting, Gua Sha m.m.). - Du driver muligvis din egen lille klinik og vil gerne supplere op med lidt flere timer og være en del af noget ”mere”.
- Du er fleksibel, imødekommende, præsentabel, omsorgsfuld og har en rolig fremtoning.
- Du brænder for god service og er passioneret omkring at give alle gæster kvalitetsbehandlinger og en helstøbt oplevelse af afslappet luksus.
- Du er en teamspiller, der vægter hjælpsomhed og fleksibilitet højt.
- Ansvarstagen og selvstændighed er en selvfølge i dit virke.
- Du trives i et miljø hvor gæstens behov er i højsæde.
- Du kan arbejde hver anden weekend og har kørekort og egen bil.
Vi tilbyder:
- Et afvekslende job med stor grad af selvstændighed.
- At arbejde med bæredygtige, økologiske luksusprodukter fra Amazing Space.
- Stort fokus på kollegialt sammenhold, samarbejde på tværs af huset samt løbende sparring.
- Personalefordele i vores skønne wellness-hus.
- Fokus på work-life balance.
- En stærk kultur og et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel, samarbejde og respekt er grundlæggende værdier.
- Et arbejdssted med fokus på grøn omstilling og klima.
- God pensionsordning inkl. sundhedsforsikring.
- Løbende kurser og efteruddannelse efter behov.
Ansøgning
Ansøgning og CV sendes hurtigst muligt til Head of Lübker Square, Pia Holmberg, via ”Ansøg”-knappen nederst.
Har du uddybende spørgsmål så kontakt Pia på ph@lubker.com
Vi inviterer til samtale løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Lübker Square - Spa & Wellness for alle livsnydere
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.