Dansk Kvindesamfunds Krisecentre
Frederiksberg og København V

Husassistent søges til Dansk Kvindesamfunds Krisecentre (Barselsvikariat)

Vil du være med til at skabe gode og trygge rammer for kvinder og børn, der er på vej mod en tilværelse uden vold? Trives du med praktiske opgaver og har godt blik for detaljerne i det daglige? Så er stillingen som husassistent på vores krisecentre måske noget for dig!

Vi søger en ansvarlig og tillidsvækkende husassistent til vores to krisecentre, hvor vi hver dag arbejder for at hjælpe kvinder og børn med at skabe en tryg tilværelse uden vold.

Du vil som husassistent blive tilknyttet begge vores krisecentre, som i alt kan huse 32 kvinder og evt. medfølgende børn.

Som husassistent vil du være en vigtig del af hverdagen på krisecentrene og med til at sikre at husene er velfungerende. Det indebærer bl.a. at du vil bidrage til de gode og hjemlige rammer, herunder varetage praktiske opgaver samt have overblik og god fornemmelse for, hvor din opmærksomhed er påkrævet. Du vil planlægge dine opgaver i samarbejde med vores anden husassistent og støtte op om den daglige drift i tæt samarbejde med det pædagogiske, socialfaglige- og administrative personale.

Opgaverne er mangfoldige og hovedsageligt praktiske. Det kan fx være lettere rengøringsopgaver samt klargøring af værelser, når kvinder flytter ud, bestilling af varer, holde orden på tøj, som doneres til kvinderne, introduktion af huset for kvinderne og understøtte kvinderne i at holde fælles køkken og bad på etagerne pæne.

Som medarbejder er du optaget af det gode tværgående samarbejde med dine kollegaer, og vi lægger vægt på, at du trives i et arbejdsmiljø, hvor vi løfter i fællesskab.

Du bidrager til et godt samarbejdsmiljø med en positiv og løsningsorienteret tilgang, hvilket også betyder, at du er klar til at gøre en ekstra indsats, når det er nødvendigt.

Om dig

  • Du er god til at have overblik, holde orden og skabe hygge
  • Du er rar, venlig og imødekommende i kontakten til andre mennesker
  • Du kan arbejde selvstændigt, er god til at finde løsninger og tager ansvar
  • Vi har ikke et bestemt krav til din uddannelse, men vi forestiller os at du har erfaring fra en lignende stilling.

Vi tilbyder

  • Et stærkt og engageret arbejdsfællesskab
  • En aktiv arbejdsdag, med varierende arbejdsopgaver
  • Et spændende og vigtigt arbejde med at understøtte voldsramte kvinders ophold på vores krisecentre

Dansk Kvindesamfunds Krisecenter tilbyder først og fremmest en stilling, hvor du gør en central indsats for en sag, som vi selv synes, er en af Danmarks vigtigste. Du vil få et job med udfordrende og forskelligartede arbejdsopgaver, som vil give dig mulighed for personlig og faglig udvikling. Som medarbejder hos os vil du i høj grad få indflydelse på både din egen og beboernes hverdag og vi kan tilbyde dig et dedikeret og stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi sammen arbejder for at stoppe mænds vold mod kvinder i Danmark.

Arbejdstid: 30 timer pr. uge.

Løn og ansættelse

Løn og ansættelse efter aftale.

Ansættelse senest pr. 1. oktober. Der er tale om et barselsvikariat, foreløbigt frem til 1. september 2026 med mulighed for forlængelse.

Arbejdssted er Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Vodroffsvej 40, 1900 Frederiksberg og H.C. Andersens Boulevard 10, 1553 København V.

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger og relevante spørgsmål er du velkommen til at kontakte konstitueret krisecenterleder Marie-Louise Hilligsø på telefon 22503697 i uge 27, 28 og 33 i hverdage ml. kl. 10-14 eller krisecenterleder Ditte Wedel-Brandt på telefon 20697551 i uge 31 og 32 i hverdage ml. kl. 10-14.

Ansøgningsfristen er fredag d. 15.8.2025 kl. 12.

Vi afholder samtaler d. 21.8.2025 og går du videre vil der være en 2. samtale d. 26.8.2025.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og diversitet er vigtigt for os, så alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.


Om Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre betragter mænds vold mod kvinder som et ligestillingsproblem. Vi møder kvinder, der har været udsat for vold af mænd eller familie, med værdighed, respekt og ligeværd såvel som tværkulturel forståelse. Vi har en klar forventning om, at alle ansatte og frivillige lever op til disse værdier.

Du kan læse mere på vores hjemmeside www.krisecentrene.dk og følge os på Facebook og Instagram.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.