Den Miljøterapeutiske Organisation ApS
Jyderup

DMO Jyderup Private Heldagsskole – Skab læring og udvikling i trygge rammer

Er du læreruddannet, og vil du være med til at skabe trygge rammer og succesoplevelser for en gruppe børn og unge med psykiske vanskeligheder?

Så tilbyder vi lige nu muligheden for at blive en del af en organisation, hvor kerneopgaven er det centrale for alle.

Hos os får du mulighed for at,

  • gøre en forskel for børn og unge med særlige behov, og hvor relationen til den enkelte er i centrum
  • blive en del af et fagligt fællesskab hvor supervision og mentalisering er en del af hverdagen
  • at bruge din høje faglighed og erfaring i behandlingsarbejdet, hvor anerkendelse, nærvær, trivsel og udvikling er elementer som skaber vores værdier
  • få stor indflydelse på undervisningen og indgå i tæt sparring med dygtige kolleger
  • Videreudvikle en skole som for nyligt er blevet en del af Den Miljøterapeutiske Organisation og derfor er du sammen med nuværende dygtige kollegaer med til at skabe DMO Jyderup Private Heldagsskole.

DMO Jyderup Private Heldagsskole ligger i naturskønne omgivelser omkranset af både sø, skov, plantage og stisystemer, hvilket giver rig mulighed for at inddrage natur og friluftsliv i undervisningen. I naturen udfordres og trænes elevernes motoriske færdigheder, samt evnen til at samarbejde og indgå i fællesskaber. Vi bruger mange timer i det fri på blandt andet fisketure eller samling ved bålpladsen.

Der lægges ligeledes stor vægt på fysisk aktivitet i undervisningen, da det er en vigtig faktor for at kunne fremme den faglige indlæring. Skolen har cykler, kanoer, padleboard samt havkajakker, og medarbejderne er uddannede til at have børnene og de unge med på vandet. Der er desuden et ugentligt svømmetilbud. Derudover danner vores 2 legepladser samt multibane også ramme om masser af fysisk aktivitet.

Bidrag til den faglige og personlige udvikling af de unge

Dit daglige arbejde med eleverne består af både undervisning og behandling – f.eks. udarbejdelse af personlige udviklingsplaner, spisning, aktiviteter og pauser. Sammen med en kollega i et fast 2-lærerteam, varetager du en stor del af fagrækken for en mindre klasse.

Vi er underlagt folkeskoleloven, og det betyder at behandlings- og specialundervisningstilbuddet overholder alle formelle krav, såsom timetal, fagrække, årsplaner, praktikforløb, brobygning, UU-vejledning, projektopgaver, terminsprøver, nationale test og afgangsprøver.

Den enkelte elev er i centrum

En stor del af undervisningen har socialpædagogisk vægt, målrettet den enkelte elev. I samarbejde med dine kolleger finder du frem til de metoder, der motiverer eleven til de bedste resultater og tilpasser undervisningen herefter. Skolens målgruppe er psykisk sårbare unge, herunder unge med psykiatriske og neurologiske diagnoser, der har brug for støtte af tydelige professionelle voksne i et varmt miljø.

Et bredt og helhedsorienteret samarbejde

Du bliver en del af en engageret personalegruppe hvor vi arbejder helhedsorienteret og har et tæt samarbejde med hinanden, forældrene og elevernes opholdssteder. Vi går på arbejde for at gøre en forskel.

Du ser værdi i at skabe gode undervisningsmiljøer

Du er læreruddannet og er i stand til at varetage undervisning i et klassemiljø, hvor det pædagogiske og behandlingsmæssige element er en stor del af skoledagens indhold. Vi ser gerne at du har linjefag i matematik.

  • Du har en stor lyst til at arbejde med netop vores målgruppe og at arbejde målrettet med den enkelte unges faglige og sociale behov.
  • Har lyst til at undervise i fag udover dit linjefag
  • Du har lyst, energi og idéer til at deltage i videreudviklingen af skolen.
  • Du trives i et tæt dagligt samarbejde med de andre medarbejdere på skolen.
  • Du har gerne erfaring med vores målgruppe.
  • Du har gerne afgangsprøveerfaring eller mod på at få det.
  • Gyldigt B-kørekort er en forudsætning.

Stillingen er på 37 t/uge og arbejdstiden er mandag-fredag og ca. 8-15.

Lyder det som noget for dig?

Vi er altid interesseret i at høre fra dig som potentiel medarbejder, og holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til ovenstående eller gerne vil høre mere om vores organisation, skal du være meget velkommen til at kontakte os på mail hr@dmo.dk eller chef for drift og udvikling Kristina Arlet på tlf. 6131725

Du kan også læse meget mere om os på vores hjemmeside www.dmo.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.