Admin By Request ApS
Aalborg

Senior .NET udviklere

Hos Admin By Request har vi travlt med at revolutionere Privileged Access Management (PAM) markedet med vores Admin By Request produkt – og det går hurtigt. Derfor leder vi efter erfarne seniorudviklere med styr på .NET og C#.

Vil du være med at til at sætte dagsordenen i en veletableret virksomhed i flyvende fart? Motiveres du af at skabe løsninger, som gør hverdagen nemmere for flere hundredetusinde internationale brugere? Og har du den tekniske værktøjskasse i orden? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om stillingen

Du kommer til at indgå som en del af vores dygtige platform-team hvor du vil arbejde med transformering af vores eksisterende API’er og webløsninger fra .NET Framework til .NET; men vil ligeledes tage del i udviklingen af nye løsninger og produkter.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  • Deltage i udviklingsarbejdet på platform-teamet.
  • Deltage i etableringen og udviklingen af vores kommende produkter
  • Samarbejde med resten af teamet omkring at sætte den tekniske retning for vores løsninger
  • Sparring med resten af teamet om nye produkter, tiltag og teknologier

Vi er en produktvirksomhed, så vi skal selv leve med de tiltag og den retning, vi sætter. Dermed har vi også selv 100% indflydelse på, hvilken teknisk retning vi ønsker tingene skal tage.

Om dig

For at lykkes i rollen er det et krav, at du har minimum 5 års erfaring med professionel udvikling på .NET platformen og er velfunderet i:

  • .NET (C#)
  • Entity Framework Core og SQL Server
  • Implementering af DevOps pipelines og praktikker
  • Design patterns som f.eks. Clean Architecture og SOLID

Det er desuden et ekstra plus hvis du:

  • Er vant til at arbejde i Azure
  • Har erfaring med udvikling af backend-løsninger til mobil-kommunikation (WebSockets etc.)

Det er desuden vigtigt, at du er ressourcestærk og ikke er bleg for at kaste dig ud i nye værktøjer eller teknologier da vi har masser af spændende opgaver, der kræver kreative løsninger. Her skal du turde kigge dybt i værktøjskassen og vurdere, om der skal bruges et nyt eller eksisterende værktøj.

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling i en hurtigt voksende virksomhed
  • Et team af erfarne og engagerede kolleger
  • Stor frihed og fleksibilitet
  • Frokostordning, sodavand, kaffe, the osv.
  • Mulighed for at være med til at sætte den tekniske retning
  • En uformel omgangstone og et stærkt sammenhold
  • Rammerne til at undersøge og afprøve teknologi og løsningsmuligheder

Vi dyrker startup-kulturen, hvilket betyder at frihed, fleksibilitet og medbestemmelse er værdier vi vægter højt. Det er ikke så vigtigt, om du er morgenmenneske eller natteravn – det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af den fælles fortælling, som vi stræber efter at vores produkter skal være.

Du får din daglige gang på vores nye inspirerende kontor i Aalborg midtby med udsigt over Limfjorden. Du får desuden nogle fantastiske kollegaer med et stærkt socialt sammenhold.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte COO Jacob Buus på jbu@adminbyrequest.com eller 2557 2294.

Samtaler afholdes løbende.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.