Frontendudvikler med stærke designskills søges til Auxo i Esbjerg

Er du frontendudvikler med flair for design, CMS og god kundedialog – og taler og skriver du dansk på modersmålsniveau? Bor du så tæt på Esbjerg, at du kan møde ind fysisk hver dag? Så læs videre...

Om stillingen

Hos Auxo søger vi en serviceminded frontendudvikler med stærke designkompetencer, som kan arbejde onsite på vores kontor i Esbjerg alle hverdage og som taler og skriver flydende dansk – det er et ufravigeligt krav, da jobbet indebærer direkte kundekontakt både før, under og efter lancering af hjemmesider.

Du bliver en del af vores frontendteam med mere end 10 engagerede udviklere og får omkring 60 kollegaer på kontoret i Esbjerg. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder og prioriterer både høj faglighed og godt arbejdsmiljø.

Dine primære opgaver

  • Opsætning og udvikling af hjemmesider i CMS (gerne Drupal)
  • Design og layout med fokus på UX/UI
  • Udvikling i HTML, SCSS og JavaScript
  • Anvendelse af Adobe Creative Cloud (f.eks. Photoshop, Illustrator)
  • Dialog med kunder om design og funktionalitet
  • Vedligeholdelse og optimering af eksisterende løsninger
  • Tværfagligt samarbejde med kollegaer i marketing, design og backend

Hvem er du?

  • Du taler og skriver dansk på modersmålsniveau – det er et krav
  • Du bor så tæt på Esbjerg, at du kan arbejde fysisk fra kontoret hver dag
  • Du har erfaring med frontendudvikling og CMS-systemer
  • Du har øje for design og kan omsætte idéer til visuelle løsninger
  • Du er vant til at bruge Adobe-programmer og har flair for UX/UI
  • Du er struktureret, detaljeorienteret og god i kundedialog

Vi tilbyder

  • Et kreativt og ambitiøst arbejdsmiljø i en virksomhed i vækst
  • Tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
  • Et stærkt frontudviklerteam, med mulighed for god læring og sparring
  • Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
  • Sociale arrangementer og godt kollegialt fællesskab
  • Løn efter kvalifikationer og ordnede forhold

Om Auxo

Auxo er et digitalt bureau med speciale i webudvikling og online markedsføring. Vi er beliggende i Esbjerg og arbejder primært med små og mellemstore danske virksomheder. Vi sætter en ære i god kundeservice, høj faglighed og stærkt samarbejde.

Sådan søger du

Send dit dit CV til job@erhvervswebdesign.dk. Du må meget gerne inkludere eksempler på tidligere arbejde, hvis du har det.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse efter aftale.