Delika Food Group A/S
Christiansfeld

Junior salgs- og forretningsudvikler

Til en nyoprettet stilling søger vi en proaktiv og motiveret junior salgs- og forretningsudvikler til Delika Food Groups salgsteam.

Delika Food Group er en af Danmarks førende fødevarevirksomheder. Vi producerer bl.a. pølser, pålæg og røgvarer til detailhandlen og foodservicesektoren. Vores produktion foregår på fabrikkerne beliggende i Aalborg, Haderslev, Christiansfeld, Aarhus og Hedehusene. Derudover har vi et lager- & logistikcenter i Skjern. Virksomheden beskæftiger ca. 340 medarbejdere.

Jobbeskrivelse:

Har du lyst til at arbejde med kommerciel udvikling af en virksomhed i vækst, så er muligheden her.

Vi leder efter en holdspiller med potentiale og attitude, som har lyst til at arbejde med kommerciel udvikling, KPI’er og markedsanalyser. Som junior salgs- og forretningsudvikler får du en central rolle i vores salgsafdeling. Du får en stor berøringsflade, hvor det tværgående samarbejde er afgørende. Du kommer til at drive en række strategiske og taktiske projekter og kan helt konkret se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Salgs- og statusmøder med salgschefer og CEO
  • Sikre best practice og vidensdeling på tværs af organisationen
  • Understøtte de fremtidige kommercielle initiativer samt bidrage til implementering af initiativer gennem markedsanalyser, konkurrentovervågning og identificering af trends i fødevareindustrien.
  • Hjælpe med at udvikle og optimere sortimentet på tværs af strategisk vigtige produktområder
  • Opfølgning på salgsaktiviteter herunder KPI’er, budget og løbende performance
  • Deltagelse i salgsmøder, udvalgte kundebesøg samt messer
  • Ad hoc-opgaver i naturlig forlængelse af jobbet

Hvad leder vi efter:

  • Du er bachelor eller kandidat indenfor international handel og markedsføring, evt. med 1-3 års erhvervserfaring
  • Du har øje for købmandskab
  • Du har et kommercielt mindset med et stort drive og stærke analytiske evner
  • Du er serviceminded, nysgerrig og relations skabende
  • Du kan arbejde selvstændigt og i teams
  • Du har en positiv indstilling og et godt humør

Vi tilbyder en alsidig og spændende stilling i en virksomhed med målsætninger om vækst og udvikling. Vi har en flad organisation, hvor alle bliver hørt og idéer bliver værdsat. Vi har en uformel omgangstone og dagligdagen er præget af højt tempo og godt humør. Du får dygtige og engagerede kollegaer som vil hjælpe dig godt fra start. Lønniveauet forhandles individuelt efter kvalifikationer. Stillingen er med base i Christiansfeld.

Hvis vi har fanget din interesse, ser vi frem til at høre fra dig senest d. 31. juli 2025. Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt CEO Michael Søndergaard på telefon 28 92 36 22.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.