
Servicetekniker til Energibranchen
Til vores team af serviceteknikere søger vi dygtige og selvstændige serviceteknikere, der går forrest, når opgaverne skal løses i både ind- og udland. Vi oplever stigende efterspørgsel på vores kompetencer i udlandet og søger derfor teknikere, som ønsker at operere både nationalt og ved vores udenlandske kunder i Europa.
Terotech A/S er et firma med ambitioner om at udfordre normen og gøre tingene bedre – for kunder og for ansatte. Derfor skal kvalitet, service og sikkerhed altid have forrang – og det forventer vi også af dig.
Vi opererer primært inden for energisektoren med speciale inden for det større roterende udstyr og med dette opslag søger vi derfor en profil, som kan dække fagligheden inden for dette område.
Dine arbejdsopgaver:
- Installation og idriftsættelse af gaskompressoreranlæg og lign.
- Service og vedligehold på kompressorer, pumper, turbiner, gear, generator og andet hjælpeudstyr
- Akut reparation af maskinhavari
- Fejlfinding på mekanisk og elektrisk udstyr
- Revisionsopgaver på større industrianlæg af længere varighed
- Vagtordning
- Deltage på teknikermøder hvor faglig sparring og planlægning er i fokus
Personlige og faglige egenskaber
- Har du erfaring med vedligehold af større maskiner og besidder kompetencer både for den mekanisk og elektrisk disciplin vil det være en fordel.
- Du kan være uddannet skibsmontør, flymekaniker, elektriker, elektromekaniker, personvogn- eller lastvognsmekaniker eller lign.
- Besidder en høj faglig stolthed og arbejder struktureret og systematisk.
- Er udadvendt og en holdspiller, der samtidig ikke er bange for at tage initiativ og gå forrest.
- Har gerne kendskab eller hands-on erfaring med turbiner, kompressorer, dieselmotorer, pumper eller køleanlæg (inkl. Certifikater).
- Basis IT-kundskaber og erfaring med Microsoft Office-pakken, da rapporter og rapportering er en essentiel del af jobbet.
- Kan læse og fortolke tegninger, teknisk dokumentation og el-diagrammer.
- Da du får en bred international kontaktflade, skal du beherske engelsk på et fornuftigt niveau i skrift og tale.
- Vi forventer en oplæringsperiode for alle uanset erfaring og kompetenceniveau, dertil er der også er en godkendelsesproces, før man kan operere selvstændig på kunders anlæg.
Rejseaktivitet: kan variere, men forvent ca. 100-200 rejsedage om året. Nogle opgaver er af kort varighed 2-3 dage, hvor andre kan forløbe sig over 2-3 uger. Mest rejseaktivitet i Danmark, men gradvis mere i Europæiske lande. Vi ser gerne at man i denne stilling bor indenfor 1 times kørsel til arbejdspladsen.
Kunne du tænke dig at blive en del af et ungt og ambitiøst firma, hvor entreprenørånden hersker og hvor lysten til at skabe noget unikt dominerer?
Send din ansøgning til jsl@terotech.dk mærket ”Servicetekniker til Energibranchen”. Vi indkalder løbende til samtaler, da stillingen ønskes besat snarest – bemærk pga. sommerferie vil der være længere svartid på ansøgningen forvent derfor svar tidligst uge 32.
Har du spørgsmål angående stillingen kontakt Department Lead Christopher Kabel, cka@terotech.dk, tlf. +45 4080 8809 eller Technical Lead Chris Andersen, cha@terotech.dk tlf. +45 4236 2513.
Terotech A/S
Vi er en virksomhed med base i Esbjerg, specialiseret i vedligehold og dreven af en aspiration om at gøre vores kunder til ”world class” inden for operationel asset management. Vores kompetencer er baseret på tre søjler: systemviden, maskinviden og vedligeholdsteori. Med baggrund i disse tre søljer og personlig udvikling, vil du blive udfordret til at tage dine professionelle vedligeholdskompetencer til det næste niveau. Vi er et firma i udvikling, hvor ambitionen om at ”flytte sig” og skabe, er dominerende og hvor det sociale arbejdsmiljø vægtes højt
Kultur og værdier
Ved Terotech A/S vægtes de sociale egenskaber lige så højt som de faglige, og derfor skal man som medarbejder være en team-player, tage initiativ og ansvar for eksekvering af opgaverne.
Vores kultur er baseret på grundværdierne: Nysgerrighed, Åbenhed, Empati, Tillid og Integritet. Det er vores forventning til dig og det er det du kan forvente af os.