
Projektleder – Fysisk planlægning og byudvikling
Er du klar til at forme fremtidens tæt-lav boligområder – fra skitse til lokalplan?
Hos Selmer Gruppen A/S har vi ambitiøse vækstplaner og en voksende pipeline af byudviklingsprojekter over hele landet. Vi søger derfor en Projektleder med solid erfaring i fysisk planlægning, lokalplanlægning og skitseudarbejdelse – som også mestrer den tværfaglige dialog og kan holde styr på både rådgivere, landinspektører og forsyningsselskaber.
Stillingen kort fortalt
Du bliver nøgleperson i udviklingen af nye boligområder og bydele. Du leder processer fra de første skitser og idéoplæg til godkendt lokalplan i tæt samarbejde med dine kollegaer i Selmer Gruppens Indkøbs- og Udviklingsafdelingen samt projekteringsteamet i Selmer Byg – og du sikrer, at både myndighedsbehandling, teknisk koordinering og helhedsorienteret planlægning spiller sammen.
Dine ansvarsområder
- Udarbejde skitseplaner og konceptoplæg for nye bolig- og byudviklingsprojekter (primært tæt-lav)
- Drive lokalplanprocesser – fra idé til vedtagelse og bistå med strategisk udvikling af nye arealer
- Facilitere dialog og samarbejde med rådgivere, forsyningsselskaber og myndigheder mv.
- Sikre koordinering af tekniske forhold som vejføring, afvanding, forsyning og matrikulære forhold
- Bidrage i duediligence processer på grundkøb og risikostyring, herunder rummelighedsanalyser
- Sikre en effektiv og løbende overdragelse af projektet til vores totalentrepriseselskab, Selmer Byg A/S
Vi forestiller os, at du kan sætte flueben ved de fleste af nedenstående punkter (eller er parat til at lære nyt)
- En uddannelse som arkitekt, byplanlægger, teknisk assistent, landskabsarkitekt, ingeniør el.lign.
- Minimum 5 års erfaring med fysisk planlægning, skitseudarbejdelse og lokalplanarbejde.
- Rutine i at arbejde i AutoCAD, GIS eller lignende planværktøjer
- Erfaring med, eller lyst til at lære Adobe InDesign og Illustrator
- Forståelse for landinspektørfaglige og matrikulære forhold og erfaring med forsyningsplanlægning
- Stærke projektlederkompetencer og evne til at holde overblik i komplekse forløb.
- En samarbejdende og løsningsorienteret tilgang – du kan samle trådene på tværs af fagligheder
Vi tilbyder
- En nøgleposition med stort ansvar og faglig indflydelse
- En bred og varieret portefølje af projekter – og plads til din faglighed
- Et stærkt, uformelt team, hvor vi spiller hinanden gode og hjælper hinanden på tværs
- Et arbejdssted i vækst – og hvor vi faktisk realiserer projekterne
- Gode ansættelsesvilkår, en lønpakke efter kvalifikationer samt fleksibilitet i hverdagen
Om Selmer Gruppen A/S
Selmer Gruppen A/S er en professionel udviklings- og investeringsvirksomhed med base i Danmark. Vi skaber fremtidens boligområder gennem målrettet byudvikling, bæredygtige løsninger og strategiske partnerskaber. Vi arbejder tæt med kommuner, rådgivere og investorer om at realiserer projekter, der både giver værdi og skaber levende byrum. Igennem vores koncerninterne byggeselskab Selmer Byg A/S realiserer vi 4-500 boligenheder om året.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV snarest muligt til ansog@selmergruppen.dk – vi indkalder løbende til samtale
Tiltrædelse: Efter aftale på hovedkontoret i Vejle eller alternativt i København (BLOX) Kontakt Lasse Kauffeldt Kæseler, Partner & Udviklingschef på +45 25 75 56 36 eller LNK@selmergruppen.dk