
Pædagog søges til børnehave i privat daginstitution
Ærtebjerghave Børnecenter søger en engageret og nærværende pædagog til en af vores børnehavegrupper med børn i alderen 3,1 til 6 år.
Stillingen ønskes besat pr. 15. august 2025 eller snarest derefter.
Om os
Ærtebjerghave Børnecenter er en privat, integreret institution med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er kendetegnet ved et trygt, småt og hjemligt miljø, hvor nærvær, fordybelse og fleksibilitet i forhold til det enkelte barns behov er centrale værdier.
Vores pædagogiske tilgang tager udgangspunkt i leg, anerkendelse og følelsesmæssig udvikling. Vi arbejder med faste emner på tværs af huset, som grupperne selv tilrettelægger ud fra egne ressourcer og børnegruppens behov. Refleksion og evaluering er vigtige redskaber i vores daglige praksis, og vi arbejder målrettet med at styrke vores evalueringskultur.
Som medarbejder bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor der er fokus på sparring, humor og kollegial opmærksomhed. Vi har fast planlægningstid og gruppemøder inden for normal arbejdstid.
Vi søger en pædagog, der:
- har stærke relationelle kompetencer og kan skabe trygge rammer for børn og samarbejde tæt med forældre og kolleger
- har lyst til at indgå aktivt i planlægning og udvikling af den pædagogiske praksis
- møder børnene med nærvær, engagement og legende tilgang
- tager ansvar for egen gruppe og bidrager til fællesskabet i huset
- har en professionel tilgang til evaluering og faglig refleksion
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med fagligt engagement, hjerterum og plads til forskellighed
- Et tæt samarbejde med ledelse og kolleger om børns trivsel og udvikling
- Tid til planlægning og faglig sparring i hverdagen
- Gode transportmuligheder – vi ligger centralt i Lille Skensved, tæt på Køge, Roskilde og Ringsted
- Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst med BUPL og LDD
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte institutionsleder Anne på tlf. 74 75 00 00 for en rundvisning eller spørgsmål til stillingen.
Ansøgning og relevante bilag sendes til job@aebc.dk hurtigst muligt.
Vi holder samtaler løbende – både inden og efter sommerferien.