
Lægesekretær – få fællesskab og fleksible arbejdstider (25-37 t/uge)
Er du lægesekretær, praksis manager, SAK eller farmakonom? Vil du være en del af en klinik, hvor vi tager os tiden til den faglige sparring – og til at værne om vores fælles trivsel? Og vil du selv bestemme, om du ansættes fast eller i et vikariat?
Så bliv en del af vores klinik, hvor du også får:
- tid til oplæring og udvikling, så du bliver tryg i rollen – uanset din baggrund
- familievenlige arbejdstider i tidsrummet 8.00-14.30.
Vi er selvfølgelig dedikerede til patienterne – men også til hinanden
Vi er en almen praksis med ca. 3.600 patienter og en stærk lokal forankring i det sønderjyske. Vi arbejder i lyse rammer med fokus på høj faglighed, digitalt overblik og nærvær i mødet med vores patienter.
Du bliver en del af et team på 3 læger, 1-2 uddannelseslæger, 1 sygeplejerske, 2 social- og sundhedsassistenter samt 1 sekretær. Vi deler viden, spiser frokost sammen hver dag og har et lille socialt arrangement i arbejdstiden hver måned – for vi ved, at jo bedre vi har det indbyrdes, jo bedre kan vi støtte patienterne.
Du samler klinikkens tråde i hverdagen
Vi sørger for at lære dig godt op, så du kan blive den, der får hverdagen til at spille. Det gælder både bag de administrative kulisser og i mødet med patienterne, hvor du sørger for, at de får en tryg oplevelse, når du tager hånd om deres forløb.
Du får en varieret hverdag, når du:
- håndterer opgaver i receptionen, herunder telefon og patientmodtagelse
- lægger vagtplanen og står for lønadministration
- følger op på recepter og medicin via FMK og dosisdispensering
- støtter teamet med løbende indkøb og andre administrative opgaver.
- Behandler epikriser, lab. svar samt korrespondancer
Du ved, hvordan man balancerer omsorg og systematik
Til gengæld ser vi gerne, at du:
- har en sundhedsfaglig eller administrativ baggrund – fx som lægesekretær, farmakonom, praksismanager eller SAK
- er tryg ved at arbejde i IT-systemer – vi bruger XMO
- kan arbejde selvstændigt i en travl hverdag
- kan agere professionelt i uforudsete situationer
- vil deltage aktivt i at bibeholde vores gode samarbejde i klinikken.
Er du vores nye kollega?
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning med det samme via knappen ”Ansøg” nedenfor – vi kalder løbende til samtale.
Vil du vide mere, kan du kontakte Frauke Grottke på tlf. 6161 7772.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.