Aagaard Fertilitetsklinik ApS
Aarhus N

Jordemoder, sygeplejerske eller lign. gerne med fertilitetserfaring søges til Aagaard Fertilitetsklinik

Aagaard Fertilitetsklinik er en af Nordens førende privatklinikker, som har eksisteret siden 2004 og er en del af Virtus Health, der er verdensledende inden for fertilitetsbehandlinger med afdelinger i England, Irland, Singapore og Australien.

Vi søger hurtigst muligt en fertilitetsjordmoder/sygeplejerske/ eller lign. ved Aagaard Fertilitetsklinik i Skejby 30-35 timer/ugen.

Vi udfører alle former for moderne fertilitetsbehandling som IUI, IVF, ICSI og ægdonation. Derudover er Aagaard Fertilitetsklinik den eneste private fertilitetsklinik i Skandinavien, som tilbyder PGT.

Væksten forsætter, og har du mod på at bidrage via motivation, engagement og faglig stolthed, er du vores nye kollega.

Vi værner om vores faglige kvalitet, resultater og patienternes tilfredshed.

Din hverdag vil bl.a. bestå af:

  • Indgå i ægdonationsteam herunder donor-rekruttering
  • Vejledning af fertilitetspatienter
  • Projektdeltagelse
  • Assistance ved aspirationer og transfereringer
  • Kvalitetsarbejde
  • Selvstændige konsultationer
  • En del administrative opgaver (koordinering, e-mailbesvarelse, procedurebeskrivelser m.m.)

Vi tilbyder dig:

  • En spændende stilling hos en førende international fertilitetsklinik med en stærk tværgående samarbejdskultur.
  • At arbejde i en kultur, hvor trivsel, udvikling og faglighed er højt prioriteret
  • En god og uformel omgangstone
  • At blive en del af et usædvanligt dedikeret tværfagligt team bestående af lægesekretærer, læger, bioanalytikere, jordemødre, SoSu-assistenter, en regnskabsansvarlig, en videnskabelig direktør, og en klinikchef.
  • Varierende arbejde også weekend og helligdage
  • Gode muligheder for faglig udvikling og ansvarsområder

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at medvirke til den spændende udvikling, klinikken er i gang med.
  • Er engageret, positiv og energisk
  • Har lyst til at deltage i forskningsprojekter
  • Arbejder aktivt med og evner nærværende kommunikation i forhold til patienter, kollegaer og samarbejdspartnere
  • At du taler og skriver dansk og engelsk
  • Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde
  • Tænker innovativt og proaktivt i forhold til opgaveløsning
  • Kan tilslutte dig klinikkens kerneværdier Tryghed, Tilgængelighed og Kvalitet
  • Er fleksibel

Det anses som en fordel, men intet krav, at du:

  • Kan kommunikere på andre sprog fx tysk, fransk el.
  • Kan ultralydsscanne selvstændigt
  • Har gode IT-kompetencer

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesvilkår er attraktive og i henhold til individuelle kvalifikationer.

Yderligere information

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved at kontakte Praksismanager Tina Svendsen. tjs@aagaardklinik.dk.

Ansøgningen

Ansøgning, CV og dokumentation fremsendes elektronisk via "Ansøg"-knappen.

Ansøgningerne vil blive behandlet løbende og tiltrædelse er snarest muligt. Samtaler gennemføres uge 28

Vi ser frem til at høre fra dig!

NB. Personlige oplysninger Når du sender din ansøgning til Aagaard Fertilitetsklinik, er du indforstået med, at vi modtager personlige oplysninger fra dig i form af navn mv.
Når ansættelsesforløbet er gennemført, vil vi slette din mail, og vil ikke have dine oplysninger liggende.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.