PRONOR IndustriTeknik as
Ringe

Afdelingsleder – Ringe – Industriteknik

Afdelingsleder til PRONORs afdeling indenfor industritekniske opgaver i Ringe.

Jobbet:

PRONOR IndustriTeknik as søger en engageret og udadvendt afdelingsleder. Foruden dig selv beskæftiger afdelingen p.t. to medarbejdere. Opgaverne spænder bredt inden for reparationsopgaver som: elmotorer, gear, pumper og styringer. Opgaverne løses både på værkstedet og ude hos vores kunder. Du tager selv aktiv del i arbejdet på det elektromekaniske værksted. Derudover skal du hjælpe med kontakt til afdelingens kunder, herunder teknisk rådgivning, udarbejdelse af tilbud, gennemførelsen af projekter og den efterfølgende fakturering. Du får det resultatmæssige ansvar for afdelingen og du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige afdelingsledere og indgå i PRONORs ledergruppe. Du får reference til PRONORs adm. direktør.

Din baggrund og profil

Du har en bred teknisk baggrund indenfor fejlsøgning, reparation og vedligehold af industritekniske anlæg. Du har en håndværksmæssig uddannelse som: elektromekaniker, automatiktekniker, elektriker, traktormekaniker, hydraulikmekaniker, automekaniker, eller lignende. Evt. med en overbygning som maskinmester eller maskintekniker. Du har erfaring fra en lignende stilling eller fra en drift- og vedligeholdsafdeling. Du er en rutineret bruger af IT-værktøjer herunder MS Office. Du er åben og ansvarsfuld. Du forstår at holde mange bolde i luften, og evner at sætte dig ind i nye områder.

Du tilbydes

Du bliver en nøglemedarbejder i PRONOR. Du bliver en del af en åben og fleksibel organisation med korte beslutningsveje. Løn og ansættelsesforhold vil være på et konkurrencedygtigt niveau.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Søren Nedergaard på telefon 20 34 65 04. Ellers ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV på e-mail: hene@pronor.dk, mærket ”Afdelingsleder Ringe”. Svarmailen bliver fremsendt til den adresse, som den er sendt fra. Ansøgningsfristen er den 7. juli 2025. Vi indkalder kandidater løbende til samtale.

PRONOR IndustriTeknik as:

PRONOR IndustriTeknik as servicerer mere end 2000 kunder i Danmark med reservedele og tekniske komponenter samt service og reparation af industritekniske anlæg. Alt med henblik på at optimere og holde produktionen kørende - uden dyre og unødvendige produktionsstop. Derfor er vores motto: ”Vi holder hjulene i gang” og det er præcis, hvad vi gør – med udgangspunkt i vores ambition om altid at være professionelle, produktive og proaktive.

PRONOR har 30 medarbejdere og afdelinger i: Århus, Storkøbenhavn, Ringe og Aalborg. Læs mere på: www.pronor.dk.