
Reservedelskonsulent til maskinleverandør
Vi søger med stor glæde dig, som med din person og erfaring, ønsker at blive en del af vores anerkendte og voksende eftermarkedshold i Ringsted. Du kan blive en del af et mindre team, som i den grad løfter i flok. Men stadig indgå i en international virksomhed. En virksomhed med afdelinger på tværs af landet og med direkte import af maskiner fra en række af verdens ledende producenter.
Vi tilbyder en stilling med hovedvægt i daglig reservedelssupport til vores gode kunder, men ligeledes en stilling med stor medbestemmelse for din egen fremtid og mange muligheder for at bidrage med det du kan bringe – båret af erfaring og motivation.
Stillingerne byder på:
- kundeekspedition stærkt opbakket af en stor lagerføring, gode ordresystemer og yderst kompetente kollegaer
- supportering af reservedele til eget on-site værksted og rullende servicevogne
- genbestilling og optimering af lokale reservedelslager
- plukke og udlevere/afsende relevante reservedele
- fakturering af reservedelsordre
- jævnlig dialog direkte med fabrikker i hele verden
- telefonisk opbakning til vores resterende reservedelsteam, med et mål om hurtigst mulig opbakning til vores kunder på tværs af landet
- tæt dialog med værkstedsleder, afdelingsleder og virksomhedens ledelse omkring optimering af vores daglige service, samt afdelingens fortsatte udvikling.
Vi forventer at du:
- har relevant erfaring eller uddannelse, og mod på udfordringer
- er kvalitetsbevidst og har faglig stolthed
- kan lide et godt arbejds-flow og er indstillet på at yde en ekstra indsats, når der er behov
- er en god kollega og har gode samarbejdsevner
- har lyst til kundekontakt og drives af at yde en god service
Spørgsmål og uddybning af ovenstående kan rettes til:
Afdelingsleder Kim S. Hansen 40 20 63 28 / ksh@helmstmt.com.
Finder du jobbet interessant så send din ansøgning til: jobs@helmstmt.com.
Ansøgning senest 18. juli 2025 – vi forbeholder os retten til ansættelse inden ansøgningsfrist.
Kort om virksomheden
Helms TMT–Centret A/S importerer maskiner der bruges ved kommuner, landbrug, skov, entreprenører, golfklubber og det private marked.
Vores bredde sortiment af importprodukter udgøres bl.a. af tyske Schäffer mini- og teleskoplæssere, irske McHale pressere/indpakkere, italienske McCormick traktorer, svenske Komatsu-Forest skovmaskiner, engelske-amerikanske Jacobsen/Ransomes klippere og Cushman/EZ-GO el-køretøjer, koreanske TYM-kompakttraktorer, m.m.
Helms TMT- Centret A/S er et økonomisk solidt familieejet firma, der har eksisteret i 74 år med afdelinger i Herning, Aarhus og Ringsted. Derudover har vi et dækkende forhandlernet i Danmark, Norge og Sverige.
I Helms TMT-Centret A/S møder vi alle med respekt og ligeværd. Hverdagen er drevet af selvdisciplin og personligt drive og lav grad af kontrol. Organisationen er flad og kommunikationsvejene er korte. Vi arbejder som ét stort hold, hvor engagement og ansvarlighed skaber grundlag for succes og en god hverdag.