Johannesskolen
Frederiksberg

Johannesskolen på Frederiksberg søger lærer til fransk, engelsk og billedkunst

Da en af vores dygtige lærere har valgt at gå på orlov for at videreuddanne sig, søger vi en engageret og initiativrig sproglærer til mellemtrin og udskoling, der gerne vil være en del af et stærkt fællesskab. Har du lyst til at være en del af en ambitiøs skole med et kompetent personale, så er det måske lige dig, vi står og mangler.

Skemaet indeholder:

  • Engelsk, billedkunst, ressourcetimer og delt klasselærer i 4. klasse
  • Fransk i 6. klasse
  • Fransk i 7. klasse
  • Fransk i 8. klasse

Der er tale om en fast stilling med en ansættelsesgrad på 81-100 % med start 1. august eller 1. september 2025. Ansættelse sker efter fællesoverenskomst og organisations­aftalen for lærere ved frie skoler mellem Skatteministeriet og LC.

Vi forventer, du grundlæggende har en anerkendende og empatisk tilgang til vores elever og skaber gode rammer for trivsel og læring. Der er gensidige høje forventninger mellem skole og hjem, og vi forventer, at du også bidrager positivt til det gode forældresamarbejde, som vi vægter højt.

Vores undervisning i fransk starter i 6. klasse, og vi prioriterer faget gennem mindre hold for at give mere opmærksomhed til den enkelte elev. Du bliver en del af en stærk faggruppe, hvor der er mulighed for at indgå i sparring og udvikling af undervisningen.

Vi har i dagligdagen et åbent og tillidsfuldt forhold mellem ledelse og medarbejdere med fokus på kort vej fra tanke til handling. Vi har en tutorordning for alle nyansatte lærere og ekstra tid til forberedelse de første to skoleår for nyuddannede lærere. Og så er vi fælles om at tage varmt imod nye kolleger. Velkommen!

Vil du vide mere? Du er meget velkommen til at besøge os, og du kan læse mere om vores dejlige skole på www.johannesskolen.dk. Du kan også ringe til Grethe Rothstein eller Stig Mandsberg fra ledelsen på tlf. 38 76 50 50.

Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 18/8 kl. 8. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at ansætte inden ansøgningsfristens udløb.

Skriv til:
Johannesskolen
Att. Simon Mose Kjær
Troels-Lunds Vej 15
2000 Frederiksberg
jobansogning@johannesskolen.dk

Johannesskolen er en privat skole på Frederiksberg med elever fra 0.- 9. kl.