
Vi søger psykologfaglig studentermedhjælp
Vil du arbejde med uddannelsesadministration?
Vi søger en psykologfaglig og administrativ studentermedhjælp til at blive en del af vores team, der arbejder med forskellige udviklings- og driftsopgaver inden for kurser og uddannelse, særligt med fokus på administrationen af vores 10 specialistuddannelser, der er specialiserede overbygninger til autoriserede psykologer.
Foreningens vision er at sikre psykologernes vilkår og kompetencer og arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel. Den vision arbejder vi hårdt på at realisere, og vores tilbud til medlemmers faglige udvikling er en væsentlig del af dette arbejde. Som faglig organisation arbejder vi for at udvikle psykologers faglige identitet, faglige kompetencer og faglige indflydelse på ledelse, politik og samfund.
Som studentermedhjælp bliver du en del af afdelingen for Uddannelse, Service og Digitalisering, hvis hovedopgaver blandt andet er at administrere psykologernes specialist- og supervisoruddannelser samt udvikle og administrere nye kurser, faglige arrangementer, konferencer og kompetenceudviklingstilbud.
Vores kultur er båret af samarbejde, professionel service, fællesskab og høje ambitioner, der realiseres i konkrete resultater.
Vi leder efter en studentermedhjælp, der:
- Studerer psykologi (gerne bachelorstuderende)
- Er motiveret for at arbejde med administrative opgaver
- Har flair for at arbejde i it-systemer
- Har en systematisk arbejdsstil med blik for både helhed og detaljer
- Befinder sig godt med at arbejde selvstændigt
- Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med at arbejde inden for service og kundebetjening
Vi tilbyder en 12 timers stilling med mulighed for fleksibilitet
En spændende stilling i en ambitiøs og levende politisk organisation med en meget engageret medlemsskare og gode kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår. Timelønnen er på 166,67.- kr. (pr. 1. april 2022). Arbejdssted er Stockholmsgade 27 på Østerbro i København.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning mærket ”Studentermedhjælp” sammen med CV og relevante bilag til job@dp.dk, så vi har den senest den 11. august 2025.
Vi holder samtaler d. 15. august 2025
Kontakt gerne Chef for Uddannelse, Service og Digitalisering Signe Groth-Brodersen, mobil 30 48 70 04, mail sgb@dp.dk for yderligere oplysninger.
Dansk Psykolog Forening arbejder for medlemmerne og for samfundet. Vi er på én gang fagforening og forening for psykologernes profession. Foreningen står på et solidt fundament af høj medlemstilfredshed, høj organisationsprocent og et fagligt stærkt sekretariat. Vi har ca. 11.600 engagerede medlemmer og et sekretariat med 55 medarbejdere. Det er vores vision at sikre psykologers vilkår og kompetencer og arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel. Se evt. vores hjemmeside: www.dp.dk