KBC Industri A/S
Haslev

Chef i varmepumpefirma

VarmepumpeTech – afd. af KBC Industri A/S

Vi er et mindre firma, som importerer og sælger varmepumper. Vi importerer varmepumperne fra Kina. Vi sælger desuden komplette installation, men benytter i disse tilfælde en underleverandør til installationen. Vi har økonomisk grundlag for meget mere.

Opgaven:

Vi søger en medarbejder, som sammen med ejeren Kurt Bang Christensen, vil være i stand til at udvikle firmaet på følgende punkter:

  • Vi ønsker at udvide vore aktiviteter med en mindre VVS-afdeling, som kan installere, reparere og servicere vore varmepumper.
  • I dag er vort marked stort set udelukkende Midtsjælland. Vi ønsker det udvidet til hele Danmark, evt. også vore nabolande.
  • Vi ønsker et væsentlig tættere samarbejde med vore kinesiske leverandører.
  • Vi ønsker ledelsen af firmaet udvidet, da ejeren er op i årene.

Vi søger en medarbejder med følgende kvalifikationer:

  • VVS-uddannelse. Gerne med autorisation.
  • Teknisk baggrund. Gerne kendskab til varmepumper.
  • God til markedsføring, herunder på sociale medier.
  • God til engelsk. Gerne med lidt international erfaring.
  • Gerne nogen ledelseserfaring.

Vi tilbyder:

  • Et job med udfordringer og udviklingspotentiale.
  • En arbejdsplads med få medarbejdere.
  • Godt arbejdsmiljø.
  • Fuldtidsjob.

Henvendelse til Kurt Bang Christensen:

Mail til kurtbangchristensen@gmail.com