
Paid Specialist til BoligPortal
Vil du være med til at sikre et endnu stærkere setup for vores betalte medier, og har du allerede bevist dine evner inden for google ads og display? Så er du måske vores nye kollega!
Hos BoligPortal matcher vi størstedelen af Danmarks lejere og udlejere – og det havde ikke været muligt uden stærke digitale kompetencer. Nu søger vi en ambitiøs og selvstændig Paid Specialist, der vil tage vores performance marketing-setup til nye højder.
Du bliver vores paid-hjerne
Som vores nye Paid Specialist bliver du ansvarlig for alle betalte kanaler – især Google Ads – og kommer til at sidde centralt i en virksomhed, hvor performance marketing har direkte effekt på forretningen.
Du bliver en del af et stærkt marketing- og kommunikationsteam med høj faglighed, hvor du arbejder tæt sammen med vores SEO-lead, automation specialist, og CMO – som du også refererer til. Du bliver den eneste specialist på paid, så du får stor indflydelse og skal have det godt med at tage ansvar for et væsentligt område af vores forretning og sikre vidensdeling med relevante kolleger.
Dine vigtigste opgaver
- Planlægge, opsætte og optimere kampagner i Google Ads og Bing (Search, Display, Performance Max m.fl.).
- Overvåge performance og udarbejde klare analyser og anbefalinger i tæt samspil med SEO.
- Udvikle nye segmenter og sikre udnyttelse af 1. partsdata fra vores CDP (Salesforce).
- Identificere, teste og implementere nye funktioner, beta-tests og kreative idéer.
- Rapportere resultater og insights til relevante stakeholders.
- Arbejde tæt med content- og automation-kolleger for at sikre en rød tråd om vores brands.
- Deltage aktivt i udvikling og implementering af vækststrategier på tværs af kanaler.
- Holde løbende kontakt med Google og andre relevante platforme.
Vi forestiller os, at du...
- Har mindst 3 års erfaring med Google Ads og digital performance marketing.
- Er stærk analytisk og vant til at bruge GA4 og gerne Matomo (da vi bruger det til vores svenske setup, der også bliver en del af din hverdag).
- Har lysten til at arbejde selvstændigt med ansvar for hele paid-området.
- Er nysgerrig, initiativrig og vant til at teste og lære hurtigt.
- Arbejder struktureret og med data som en naturlig del af din beslutningsproces.
- Har en god forretningsforståelse og samarbejder nemt på tværs af teams.
Hvorfor vælge os?
Hos BoligPortal får du:
- En vigtig rolle i et ambitiøst marketingteam med høj faglighed
- Stort ansvar og stor frihed – og masser af indflydelse på retning og resultater
- Sparring med dygtige kollegaer inden for SEO, content, automation og analyse
- Mulighed for personlig udvikling og faglig fordybelse
Vi flytter ideer. Sammen.
Du bliver mødt af 80+ dygtige kolleger i Aarhus, som brænder for hvert sit fagområde. Kulturen bærer præg af en uformel tone, flad struktur og høj faglighed.
Du bliver en del af et hus med godt sammenhold, gensidig respekt, fleksibilitet og ordentlighed.
Vi flytter markedet. Sammen.
Vi arbejder i 14-dages sprint og sikrer, at alle er med på samme rejse gennem vores fælles morgenmøder på tværs af organisationen hver anden uge.
Ambitionerne driver os, men vi ved, at vi kommer længst, når vi har det sjovt undervejs.
Som en del af vores team får du glæde af en lækker frokostordning, sundhedsforsikring gennem din pensionsordning, hyggelige fredagsbarer, sjove sociale arrangementer, et PlayStation-rum og interne bordtennisturneringer – alt sammen krydret med inspirerende og imødekommende kollegaer.
Er det dig, vi leder efter?
Lige om lidt venter sommerferien for en del af os - så skynd dig at sende os din ansøgning og dit CV. Det kunne være så fedt, om vi kunne nå at mødes en gang eller to inden 5. juli.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores CMO, Katrine Bjerre, på +45 23 32 15 12 eller katrine.bjerre@boligportal.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!