Den Miljøterapeutiske Organisation ApS
Holbæk

Skoleleder

Er du vores nye kollega – vi søger en skoleleder til et af vores behandlings- og specialundervisningstilbud for børn og unge, der har brug for undervisning i et overskueligt behandlingsorienteret miljø med tæt støtte og kontakt til professionelle voksne med en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang.

Vi ønsker at vores nye skoleleder har erfaring og en særlig interesse for dagbehandlingstilbud for børn og unge med psykiske vanskeligheder, forstår vigtigheden af samarbejde med eksterne parter og har flair for autentisk og nærværende ledelse af medarbejdere. Du har samtidig lyst til at være en del af en organisation som forandrer sig og kan se dig selv bidrage til den gode udvikling.

Med dine faglige kompetencer og erfaring vil du være ansvarlig for, at vores værdier og kerneopgave om at yde miljøterapeutisk udviklingsstøtte holdt op imod de kommunale handleplaner udøves i dagligdagen.

I et spændende, dynamisk og til tider hektisk miljø, har vi gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi er optaget af, hvordan vi som fagprofessionelle bedst muligt skaber et tillidsfuldt, lærende og indholdsrigt miljø. Både i forhold til elevernes udvikling og læring og god trivsel i det kollegiale fællesskab.

Hos os får du

  • Et fagligt fællesskab, hvor tværfaglig sparring er en naturlig del af hverdagen.
  • To årlige lederseminarer, der fokuserer på at styrke vores ledelsessamarbejde på tværs af organisationen og i det arbejdsfællesskab du indgår i.
  • Uddannelse og supervision, vi tilbyder internt uddannelsesforløb for alle nye medarbejdere og en grundig introduktion til arbejdet. Derudover tilbydes der supervision til både ledere og medarbejdere på de enkelte afdelinger.
  • En chef som er tæt på og kan yde faglig sparring og understøtte din ledelsespraksis
  • Du bliver en del af et miljø, der vægter vidensdeling og samarbejde, hvor vi anerkender og bygger på hinandens faglige kompetencer
  • En ledelsesgruppe, hvor forskellighed i faglighed og erfaring sikrer høj kvalitet i ledelsesopgaven og skaber et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø
  • En organisation, der prioriterer faglig og personlig udvikling, hvor du får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og vokse i din rolle
  • Et fællesskab, hvor arbejdsglæde, engagement og trivsel er i centrum – fordi vi ved, at det smitter af på både medarbejdere og de unge, vi arbejder med
  • Her får du ikke bare et job – du får en mulighed for at gøre en forskel!

Ansvar og opgaver

Du er som skoleleder ansvarlig for kontinuiteten i behandlingsarbejdet med eleven, familiesamarbejdet og samarbejdet med forvaltningen. Herunder udarbejdelse af og opfølgning på barnets-/ den unges plan samt afholdelse af statusmøder, samarbejdsmøder, teammøder og medarbejdersamtaler.

Du har indflydelse på planlægning af egne arbejdsopgaver og ansvar for overholdelse af deadlines. Hertil ansvar for koordinering af opgaver, fagfordeling, digital journalisering og indberetninger. Du har ansvar for skolens drift samt ledelse af medarbejdere. Hertil vil det falde dig naturligt at bidrage til et positivt og motiverende arbejdsmiljø, hvor du fokuserer på den enkelte medarbejders kompetencer, faglighed og trivsel samtidig med, at du har øje for fællesskabets styrker og udfordringer.

Nærledelse er essentielt for os, hvilket betyder at din daglige tilstedeværelse på skolen prioriteres højt, og du skal kunne se dig selv ind i at styre opgaver og tid.

Derudover ønsker vi at du har:

  • Ledelseserfaring, gerne en Diplom i ledelse men ikke et krav.
  • Pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund (Pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske etc.).
  • Gode relationelle kompetencer.
  • Tydelig og anerkendende i din kommunikation.
  • Du kan udøve lederskab og vise vejen frem for skolens ansatte. Det en fordel, at du har et administrativt overblik og styr på årsnorm for undervisere, undervisningsportaler, og også gerne økonomikendskab.

Du kan læse mere her: www.dmo.dk

Løn og ansættelsesvilkår

Forventet tiltrædelse 01.08.2025

Løn i henhold til organisationens lønpolitik

Gyldigt B-kørekort er en forudsætning

Yderligere information

Har du som jobansøger spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Maria Friis, Direktør for DMO Undervisning og beskæftigelse på tlf.: 6131 3893

Ansøgning

Vi holder løbende samtaler.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.