Tårnbyforsyning Service A/S
Kastrup
Jobindex søger for Tårnbyforsyning Service A/S

Projektledere – vær med til at sikre, at tusindvis af boligejere får fjernvarme

Vil du være med til at gøre Tårnby Forsynings fjernvarmeudbygning til en succes?

Vi er i gang med den største udvidelse af vores varmeforsyning nogensinde, og i de kommende år skal tusindvis af boliger kobles på fjernvarmenettet. Derfor har vi brug for nye og dygtige projektledere. Vi leder efter to forskellige profiler – læs med og se, om en af dem er dig.

Projektstyring – fra opstart til drift og forbedringspotentiale

Som projektleder er dine tre vigtigste fokusområder: tid, pris og kvalitet. Du har løbende kundekontakt, med især grundejerforeningsformænd, og deltager i opstartsmøder med rådgivere og entreprenører. Vi har kontrakt med flere store rådgivervirksomheder, som har ekspertise i fjernvarmeudbygning, så dem kommer du til at arbejde tæt sammen med.

På sigt får du ansvaret for din egen portefølje og dit eget område. Sammen med vores rådgivere kommer du derfor til at:

  • udforme og kvalitetssikre udbudsmateriale og kontrakter, som du løbende følger op på
  • gennemgå tegninger, byggemødereferater m.m.
  • lave byggestyring og -planlægning via Entrepriseportalen og journalisering i SharePoint
  • sparre med dine tekniske kolleger om best practice, kvalitetssikring, eksisterende forhold m.m.

Du kommer primært til at arbejde med vores fjernvarmeudbygning. Men da vi er et multiforsyningsselskab, kan der også være projektopgaver inden for vores øvrige forsyningsområder: køl, vand og spildevand.

Vi søger to forskellige projektlederprofiler

Den ene profil, vi er på udkig efter, har en baggrund som bygningskonstruktør eller ingeniør– eller har måske en håndværkerbaggrund med en projektledercertificering.

Den anden har en baggrund som ingeniør eller en anden akademisk uddannelse plus erfaring fra en offentlig administration, da vi som kommunalt ejet selskab ofte får opgaver, der kræver et indgående kendskab til de processer, der er i det offentlige.

For begge profiler forestiller vi os derudover, at du:

  • er en rutineret projektleder med forståelse for bygherrerollen
  • måske har arbejdet med fjernvarme – og ellers skal vi nok lære dig alt det, du skal vide om området
  • har erfaring med økonomi- og tidsstyring samt planlægning
  • er struktureret omkring dokumentation og kvalitetssikring
  • er typen, der har mod på læring – og som gerne deler ud af din viden
  • taler og skriver dansk, og gerne også engelsk på brugerniveau.

Lokalt forsyningsselskab med store ambitioner

  • Vi er omkring 60 kolleger i alt og har 2 adresser. Du kommer til at sidde på Gemmas Allé, hvor vandværket og administrationen holder til, men du vil også skulle lægge vejen forbi vores renseanlæg i Kastrup Strandpark.
  • Din nye hverdag bliver sammen med dine kolleger i administrationen og vores velfungerende fjernvarmeteam på fem projektledere, en projektassistent og en projektchef – alle med forskellige profiler, baggrunde og styrker. Sammen lærer vi løbende af hinandens erfaringer og sørger for at dele viden, så vi hele tiden er opdateret på fjernvarmeudbygningen i vores område.

Læs meget mere om os her.

Masser af hjertevarme, fordele og familiær stemning

  • Hos os får du – naturligvis – en masse personalegoder og -fordele. Og som et mindre selskab får vi hverdagen til at fungere i fællesskab, ligesom vi gerne fejrer de små stjernestunder, vi oplever undervejs på vores udbygningsrejse.

Glæd dig blandt andet til …

  • …. sociale aktiviteter, hvor vi mødes på tværs af faggrupper og afdelinger, fx til fredagshygge, biografture eller fælles motionsoplevelser samt mulighed for fitnessabonnement hos et lokalt fitnesscenter.

Kom med ombord hos os

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Ajanthan James på 7245 9648.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag og senest den 31. juli 2025. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline - det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.