Nordic Seafood A/S
Hirtshals

Vi søger en marketingprofil med sans for detaljen

Til marketingafdelingen på vores hovedkontor i Hirtshals søger vi en kreativ medarbejder med flair for at løse forskelligartede grafiske opgaver. Du vil indgå i et team på 2 personer og et dagligt samarbejde med vores salgsafdeling – herunder også vores datterselskaber rundt om i Europa. Du får en central rolle i forhold til udvikling og vedligehold af Nordic Seafood’s koncept og brand samt vores websider og intranet.

Opgaver

En af de væsentligste opgaver er koordinering af samt deltagelse i den årlige seafood messe i Barcelona. Det er derfor vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle som koordinator og tovholder på dine opgaver. Vi arbejder i et uformelt arbejdsmiljø med masser af udfordringer og afvekslende opgaver. Du vil opleve en høj grad af variation i opgaverne og et betydeligt selvstændigt ansvar.

Dine hovedarbejdsopgaver vil være:

  • Koordinering og design af messer samt årligt deltagelse på messen i Barcelona op til 7 dage
  • Udvikling af emballager – herunder lay-out og rentegning
  • Kontakt til trykkerier og deltagelse i eventuelle trykstarter
  • Grafisk opsætning af brochurer og løsblade
  • Egne fotooptagelser eller assistance ved kollegers fotooptagelser til brug i markedsføringen
  • Bistå vores datterselskaber med marketingopgaver
  • Vedligeholdelse af websider og Intranet

Din baggrund

Vi forestiller os, at du har en relevant faguddannelse, erfaring fra et reklamebureau eller nogle års erfaring fra en marketingfunktion i en større virksomhed. Du arbejder selvstændigt og struktureret, sætter ambitiøse mål og indfrier dem indenfor de aftalte deadlines.

Følgende personlige egenskaber og kvalifikationer er afgørende for at få succes i jobbet:

  • Du har erfaring med Adobe Photoshop, InDesign og Illustrator
  • Du er kreativ, innovativ og har sans for detaljer og finish
  • Du er positiv, energisk og udadvendt
  • Du har en høj arbejdsmoral og er meget serviceminded
  • Du taler og skriver engelsk på et højt niveau

Vi tilbyder

Nordic Seafood tilbyder et alsidigt job med spændende faglige udfordringer og et arbejdsmiljø, hvor åbenhed, humor og godt kollegaskab betyder meget. Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter erfaring og kvalifikationer. Vi tilbyder derudover PFA pensionsordning og helbredssikring.

Vil du være med på holdet?

Du søger stillingen ved hurtigst muligt at sende din ansøgning, et CV samt øvrige relevante bilag via knappen 'Ansøg'. Vi har reserveret uge 27 til ansættelsessamtaler, men holder samtaler løbende i perioden, hvor stillingsopslaget er aktivt. Stillingsopslaget er åbent, indtil vi finder den rette person til jobbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-manager Dorte Bødker på tlf.: 2948 9810.


Nordic Seafood koncernen er en af Europas største udbydere af fisk og skaldyr fra hele verden. Vi har egen import og sælger gennem salgsselskaber i Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland, Kroatien og Italien. Hovedkontoret er placeret i Hirtshals, hvor der også er produktion og fryselager. Koncernen beskæftiger ca. 200 medarbejdere og omsætter årligt for over 3 mia. DKK. Koncernen ejes af Nissui Corporation i Japan, som er en af verdens største producenter og distributører af fisk og skaldyr.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.