ADHD-foreningen
Odense C

Er du vores ADHD-formidler?

I ADHD-foreningen arbejder vi for, at det er mennesket og ikke diagnosen, som træffer valgene i éns liv. For at det kan blive til virkelighed, er der brug for viden og forståelse hos alle dem, som møder mennesker med ADHD i deres arbejde og hverdag. Samt viden til dem, det hele handler om, nemlig mennesker med ADHD og deres pårørende.

Derfor søger vi en formidler, som kan ”klæde professionelle på” såsom lærere, pædagoger, undervisere, sagsbehandlere, bostøtter og lign., men også til at give viden til voksne, unge og børn med ADHD samt deres forældre og pårørende, så de er klar til at mestre en hverdag med ADHD eller lignende vanskeligheder.

Arbejdsopgaver

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Formidle viden om ADHD til professionelle på børne- og ungeområdet
  • Holde oplæg og gruppeforløb for forældre og pårørende
  • Holde oplæg og gruppeforløb for børn, unge og voksne med ADHD
  • Telefonisk rådgivning af såvel professionelle som forældre og pårørende

Vi forventer at der vil være ca. 3 oplæg om ugen – i hele landet, og vi kunne godt tænke os, at du var på kontoret i Odense minimum én dag om ugen.

Din baggrund

Vi søger en formidler med en relevant professionel baggrund – fx som lærer, pædagog eller anden erfaring med social eller sundhedsfagligt arbejde – og solid erfaring med at arbejde med mennesker med ADHD. Din praksiserfaring giver dig troværdighed og sikrer, at din formidling er forankret i virkelighedens udfordringer og løsninger.

Som person har vi brug for en stærk formidler, én som kan få budskabet ud, og som trives med at stå foran mange mennesker. Du er udadvendt og tør stille dig forrest. Du skal kunne netværke med både mennesker med ADHD og fagprofessionelle. Du bliver motiveret af at hoppe på toget eller i bilen og komme ud til oplæg og møder, hvor du er foreningens ansigt udadtil.

Det vil være en fordel hvis du har praksis erfaring med at arbejde med børn eller unge med ADHD.

Ansøgning

Vi vil gerne have dig ombord senest den 1. okt. 2025 eller tidligere, hvis muligt. Vi regner som udgangspunkt med, at det er en 30 timers stilling, der kan dog også være muligt med 37 timer. Løn efter kvalifikationer og arbejdstid.

Ansøgningsfristen er den 3. august 2025.

Har du spørgsmål eller brug for opklaring, kan du kontakte sekretariatschef, Tina Vaarning på tlf. 5372 9912 onsdage i juni.


Lidt om ADHD-foreningen
I ADHD-foreningen har vi dedikeret vores arbejde til at ruste mennesker med ADHD. Så det er dem og ikke diagnosen, der styrer deres valg i livet.

Det er nødvendigt at engagere vidt og bredt, når mennesker med ADHD skal lykkes med det, de ønsker. Derfor arbejder vi helhjertet og helhedsorienteret. Vores fundament er stor viden om ADHD og de mennesker, der er berørt.

ADHD-foreningen et har stærkt formål, flad struktur og høj medbestemmelse. Sådan har det været i over 40 år. Hver dag støtter vi stadigt flere ADHD-berørte. Det er kun muligt i kraft af vores omkring 200 frivillige ildsjæle og 10.000 medlemmer. Samt vores politiske og økonomiske støtter i samfundet.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.