
Ansvarsfuld kollega med teknisk snilde søges
Fineman er en værdiskabende virksomhed indenfor AV, Signage og Medical markedet. Vi udvikler og sælger målrettede produkter og løsninger til kunder i både det private og det offentlige.
Vi søger en ny kollega til vores dynamiske teknikerteam på Walgerholm 11 i Jonstrup, Værløse.
Du vil primært få ansvaret for produktion og kvalitetssikring af vores produkter til Signage og Medical brug (Windows og Android baserede enheder); men også være en aktiv medspiller i de daglige supportfunktioner.
Du vil komme til at arbejde i en virksomhed, hvor der er højt til loftet, og hvor initiativ og den gode arbejdsindsats bliver værdsat og belønnet.
Vi stiller ingen krav om uddannelse, da vores områder er meget specialiserede; men et gennemført skoleforløb indenfor IT, elektronik eller lignende er naturligvis en fordel.
Du besidder følgende egenskaber
- Godt grundlæggende kendskab til PC hardware og software.
- Evner og nysgerrighed til at lære nye teknologier og områder at kende.
- God til at samarbejde, tage ansvar og møde til tiden.
- Ordenssans, grundighed og stolthed omkring dit arbejde.
- Behersker dansk og engelsk i tale og i skrift.
Vi kan garantere dig
- Et fantastisk arbejdsmiljø med spændende arbejdsopgaver.
- Kollegaer der alle trækker i samme retning uanset fagområde.
- Oplæring af eksperter indenfor de forskellige områder.
- Mulighed for fleksibel arbejdstid
- Løn efter kvalifikationer.
Arbejdstid:
- 20 - 37,5 timer pr. uge. Efter aftale.
Lyder dette interessant ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Skriftlig ansøgning og eventuelle spørgsmål sendes til: backoffice@fineman.dk
Tidsfrist for ansøgning er torsdag d. 29. august 2025