
Regnskabsmedarbejder
Snedkermester Arne Pedersen A/S er en virksomhed i vækst og udvikling indenfor mange forretningsområder. Firmaet drives fra hovedkontoret i Greve, hvor vi har moderne værksteds- og kontorfaciliteter. Vi er en del af Circura Danmark gruppen.
Virksomheden er fra 1978 med stolte traditioner, hvor du til dagligt vil blive en del af et dygtigt og engageret kollega team på 247 kollegaer, der dagligt leverer kvalitet og kundetilfredshed på højt niveau.
Vi har travlt, og søger derfor en erfaren, struktureret, ansvarsfuld og fleksibel regnskabsmedarbejder med stort engagement, som har lyst til løfte bogholderiet sammen med os.
Vil du være en del af et stærkt team i en håndværkervirksomhed? Så er du måske den, vi søger.
Du bliver en del af vores hold på 6 medarbejdere i økonomi- og administrationsafdelingen, og du vil give dit bidrag til de mange udfordrende opgaver som vi har, og medvirke til at sikre at vores regnskabsafdeling fungerer effektivt og korrekt. Dine arbejdsopgaver kan således sammenfattes til:
- Kreditorbogholderi
- Debitorstyring
- Finansbogføring og afstemning.
- Klargøring af materiale til revision.
- Ad hoc-opgaver.
Derudover gerne superbruger i E-Komplet og Excel.
Hvem er du?
Du er imødekommende, serviceminded, ihærdig og meget punktlig. Du er struktureret og trives i en hverdag med mange opgaver, samtidig med at du giver en ekstra hånd med, når behovet opstår. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til økonomidirektør Henrik Christiansen på hlc@arnepedersen.dk eller tlf.: 40 20 99 23. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Hvis du er interesseret i jobbet, bedes du sende ansøgning og cv senest den 4. juli 2025, men gerne før, da vi løbende afholder samtaler.
Fuldtidsstilling, men også mulig for deltid ved den rette profil. Løn efter kvalifikationer.
Vi tilbyder
En arbejdsplads med ordnede forhold, hvor der er styr på projekterne og økonomien. Du får dygtige, erfarne kolleger, der giver sparring og hjælper hinanden. Desuden er vi en virksomhed, hvor der er gode udviklingsmuligheder og der arbejdes målrettet med FN’s verdensmål og GCO.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.