
Elektriker til brandalarm- og varslingssystemer på Fyn
Vil du være med til at gøre Danmark lidt tryggere og arbejde med projekter i alle størrelser
Hos L-Brand & Teknik er vi eksperter inden for automatisk brandalarmering og varsling, heriblandt ABA-, ABDL-, AVA- og ABV-anlæg. Vi har hele Danmark som arbejdsplads og udfører både små opgaver, der kan tage et par timer eller dage, samt store projekter, der kan vare flere måneder.
Installation, vedligehold, reparation og meget andet
Du starter som regel din arbejdsdag hjemmefra, derefter kører du ud til dagens opgaver. Er du sat på en større opgave, som kræver flere hænder, kører du sammen med en kollega. Ellers kører du som regel alene ud til dine opgaver. På en helt almindelig arbejdsuge kan du:
- Installere og idriftsætte nye anlæg
- Servicere eksisterende anlæg, fx ved at teste røgdetektorer, alarmer osv. og tjekke, at alt fungerer
- Reparere og udskifte defekte detektorer, alarmer, branddøre osv.
- Udvide og opdatere eksisterende anlæg
Her kan du holde fri med god samvittighed
Nogle gange er vi nød til at give den en ekstra skalle for at følge med. Men vi vi ved også, hvor vigtigt det er at arbejde og fritid passer sammen. Derfor er vi fleksible og ser gerne, at du selv er med til at planlægge din dag, så den giver bedst mulig mening. Vi har f.eks flere medarbejdere, som foretrækker at arbejde i firedagsuger.
Elektriker med interesse i brandsikring
Der er vigtigt, at du trives med at arbejde på egen hånd, men du er samtidig glad, positiv og serviceminded over for vores kunder. Da du også vil arbejde i teams er det ligeledes vigtigt, at du er samarbejdsvillig. Derudover forestiller vi os, at du er:
- Elektriker – det er en fordel, hvis du har Brand 1- og 2-certificeringer, ellers søger vi for det
- Har B-kørekort
- Kan fremvise en ren straffeattest
Brænder du for at komme i gang?
Så skynd dig at sende os en ansøgning og dit cv via ansøgningslinket.
Vi kalder løbende til samtale, så søg hellere i dag end i morgen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 66 151521
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.