Grimstrup Friskole
Årre

Grimstrup Friskole søger en lærer med passion for matematik, samt også gerne fagene musik, natur/teknik og idræt

Vi søger en engageret og fagligt stærk lærer, der har lyst til at være med til at forme en helt ny friskole i Sydvestjylland, hvor trivsel, fællesskab, natur og bæredygtighed er bærende værdier.

Hvem er vi?

Grimstrup Friskole er en lille og helt ny friskole, som åbner 1. august 2025. Vores skole bygger på stærke fællesskaber, og lægger vægt på at skabe nærværende undervisning med plads til bevægelse, frisk luft og altid med fokus på den enkelte elevs potentiale og trivsel.

Grimstrup Friskole ligger naturskønt i skovkanten ved Grimstrup Krat og bygger på værdierne fællesskab, natur, bæredygtighed og dannelse. Vi har naturen lige uden for klasselokalet og ønsker at gøre den til en fast del af vores skoledag.

Vi har en engageret og dygtig skoleleder, en fagligt meget kompetent lille personalegruppe, en stærk forældregruppe og lokalsamfund, samt et ambitiøst team af frivillige og en flok glade og nysgerrige børn klar til at tage imod dig.

Hvem leder vi efter?

Vi søger en lærer, der har lyst til at undervise i matematik og meget gerne også i ét eller flere af følgende fag: musik, natur/teknik eller idræt. Der er fleksibilitet i fagkombinationen, så skriv gerne, hvilke fag du kan dække.

Du skal have mod på at arbejde tæt sammen med kolleger om tværfaglige forløb og i den daglige pædagogiske sparring. Vi ser gerne, at du har erfaring med at undervise differentieret på aldersblandede hold og med bevægelige læringsmiljøer – altid med nærvær og øje for den enkelte elevs potentiale og udvikling.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra friskole – eller lyst til at lære friskolekulturen at kende og udleve den
  • Brænder for at omsætte vores værdigrundlag til praksis i undervisning og hverdag, og vil bidrage til at skabe en unik signaturskole
  • Kan og vil tage ansvar i opbygningen og udviklingen af en ny skole – både fagligt og praktisk
  • Har lyst til tæt samarbejde med kolleger, forældre og lokalsamfund
  • Er nysgerrig, fleksibel og initiativrig

Om stillingen

  • Ansættelsesgrad: 90 %
  • Tiltrædelse: 1. august 2025
  • Vi indkalder løbende til samtale, og opfordrer derfor til, at du søger snarest
  • Ansøgningsfrist: søndag d. 22. juni 2025

Om ansættelsen

Ansættelsen sker i henhold til det til enhver tid gældende cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og cirkulære om organisationsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Sådan søger du

Send din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag til: sibo@grimstrupfriskole.dk

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen til et skolefællesskab med naturen og barnet i centrum.