
Technical Documentation Specialist søges til ambitiøs virksomhed i grøn omstilling
Lundsby Renewable Solutions er mere end et navn. Det er vores løfte om, sammen med dig, at få enderne i den grønne omstilling til at mødes og bidrage til en fremtid, hvor flere kan leve grønnere på vores blå planet. En fremtid, hvor vi sammen omsætter naturlige ressourcer til bæredygtig energi. Og den fremtid … er nu!
Biogas er en afgørende brik for at sikre den grønne omstilling og fremtidens forsyningssikkerhed. Sammen med energi fra sol, vind og vand kan biogas lukke hullet mellem virkeligheden og ambitionerne om et Danmark, der kører på 100 % grøn energi. For når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, træder biogasproduktionen til og får energiforsyningen til at hænge sammen.
Vi mangler dig i vores kvalitetsarbejde, der er centralt i design, konstruktion og dokumentation af energianlæg i meget stor skala. De anlæg vi bygger, er en del af Danmarks kritiske infrastruktur, og skal overholde en lang række tekniske og funktionelle krav. I dag er vi 6 kolleger som udfører kvalitetstekniske og HSE-relaterede opgaver i hele processen frem til det færdige anlæg er gennemtestet, dokumenteret og taget i drift. Hos os vil du få dyb indsigt i den nyeste viden i branchen, og få en vigtig rolle i at anlæggene kan tages sikkert i drift med klare instruktioner til og dokumentation til fremtidig overvågning, vedligehold og udvidelser.
Vi gennemgår en ambitiøs vækst, som stiller nye og større krav til vores kvalitetssikring og dokumentation, og du vil få en nøglerolle i at gennemføre og koordinere vores arbejde.
Jobbeskrivelse:
Vi søger en Technical Documentation Specialist, som både er udførende i de praktiske opgaver, og koordinerer en del af afdelingens opgaveafvikling. Du får således en stor berøringsflade rundt i hele organisationen, og bliver inddraget i alle aspekter af virksomhedens kvalitetsarbejde. Organisatorisk refererer du til vores Kvalitetschef, Rene Marschall
Dine arbejdsopgaver vil primært ligge inden for følgende områder:
Koordinering og planlægning af teamets arbejdsplan ud fra afdelingens prioriteter og deadlines, samtidigt med selv at være bidragsyder til afdelingens opgaver. Afdelingens opgaver omfatter, men er ikke begrænset til:
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af kontrolplaner for projektaktiviteter.
- Design og implementering af checklister for kvalitetssikring og dokumentation.
- Strukturering og optimering af intern dokumentation for at sikre ensartethed og sporbarhed.
- Håndtering og gennemgang af leverandørdokumentation for at sikre overensstemmelse med virksomhedens krav.
- Udvikling og vedligeholdelse af interne beskrivelser, procedurer og arbejdsinstruktioner.
- Sikring af dokumentstyring og arkivering i overensstemmelse med interne krav og eksterne standarder.
- Samarbejde med interne teams for at sikre korrekt implementering af dokumentationskrav.
- Understøtte inspektioner gennem struktureret fremgangsmetode.
- Identifikation af forbedringsmuligheder og implementering af bedste praksis inden for kvalitet og dokumentationsstyring.
Vi tilbyder en god arbejdsplads med:
- Gode, engagerede kolleger med stærk faglig viden
- Faglig sparring med kolleger og ledelse
- Et meningsfuldt arbejde, der realiserer den grønne omstilling verden har akut brug for
- Ansvar og udviklingsmuligheder
Dine kvalifikationer:
Du har erfaring med at forstå og udføre teknisk dokumentation i industrianlæg, gerne fra procesindustri, fremstillingsindustri, forsyningsvirksomhed, maskinfabrikation eller andre tekniske områder. Erfaring med kvalitets- og dokumentationsstyring i projektmiljøer.
Stærk forståelse for udvikling af kvalitet, kontrolplaner, checklister og struktureret dokumentstyring.
Erfaring med håndtering af leverandørdokumentation og interne procedurer.
Arbejdsstedet er Løgstrup ved Viborg, i et vist omfang på vores kontor i Middelfart, og lejlighedsvist på byggesites i Danmark og Norden. Der er i mindre omfang mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale.
Spørgsmål og ansøgning
Lyder det interessant, så kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål. Du kan kontakte Rene Marschall på tlf. +45 25 20 80 48.
Send os din ansøgning og CV via QuickApply-knappen ”Ansøg”. Ansøgninger behandles løbende.
Om os
Lundsby Renewable Solutions har eksisteret siden 1995 og har i dag mere end 25 års erfaring inden for opførelse af komplette kundetilpassede biogasanlæg, som er bæredygtige, fleksible og robuste. Vi er anerkendt inden for biogasbranchen, og efterspørgslen på vores totalløsninger er stor, og vi har en stor vækst både i Danmark og i udlandet. Vi bygger vores succes på at være løsningsorienteret, vise respekt og tillid og bygge anlæg, som vi kan være stolte af. Pt. har vi cirka 100 ansatte.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.