
Daglig leder med hjerte for borgeren og blik for helheden
Hos Specialpædagogisk Mandskab ApS (SPPM) laver vi særligt tilrettelagte socialfagllige akutte indsatser – altid med borgeren i centrum. Vi er vokset støt og har ambitioner om at være vores samarbejdspartneres foretrukne tryghedsskabende projektorienterede mandskab inden for det social- og specialpædagogiske felt.
Vi søger nu en pædagogisk daglig leder, som vil stå i spidsen for daglig drift og udvikling – og som deler vores værdier: Faglighed, ansvarlighed og livskvalitet.
Som ejere er vi nede på jorden, har hang til sort humor og vægter menneskesyn og borgerperspektivet højest af alt.
Dine primære opgaver
- Personaleledelse for ca. 150 timelønnede vikarer og 6 fastansatte koordinatorer
- Daglig driftsledelse og administrativt overblik
- Ledelse af komplekse socialfaglige indsatser: Herunder opstart, vedligeholdelse, justering, afslutning og evaluering
- Strategisk samarbejde med virksomhedens ejere, advisory board, erhvervsråd og direktion
- Fanebærer for det langsigtede borgerperspektiv – med fokus på kvalitet og etik
- Kontakt med eksterne aktører, myndigheder samt ansvar for intern og ekstern kommunikation.
Din profil
Du:
- Har en social- eller sundhedsfaglig baggrund og ledererfaring
- Har arbejdet med borgere med særlige og ofte komplekse behov
- Brænder for at gøre en reel forskel for den enkelte borger
- Evner at navigere i dilemmaer og kompleksitet blandt mange parter i en travl hverdag
- Har lyst og evne til at spille dine medarbejdere gode, uddelegere ansvar og sikre kvalitet og trivsel
- Er struktureret, fleksibel og ansvarsbevidst, med blik for både drift og strategi
- Trives med mange bolde i luften og samarbejde med forskellige interessenter
Hvem er vi?
Vi er et team af medarbejdere, der har fokus på faglig kvalitet og skræddersyede, ofte akutte, løsninger. Vi tror på det rette match mellem borger og medarbejder. Hos SPPM er vi særligt stærke på det pædagogiske felt og har i de seneste år haft solid støtte fra vores advisory board og det lokale erhvervsråd ift. strategi og forretningsudvikling. Nu ønsker vi en daglig leder, der kan videreudvikle driften – med hjertet på det rette sted og fagligheden i højsædet.
Læs mere om os på: www.sppm.dk
Hvad tilbyder vi?
- Et fantastisk og dedikeret team af koordinatoerer og vikarer
- Høj faglighed med en uformel tone
- Mennesket først
- Fleksibel og omskiftelig hverdag, som du selv planlægger, fx ift hjemmearbejde osv.
- Der er plads og opbakning til at du udvikler og videreudvikler virksomheden
- Løn efter evner og kvalifikationer
Praktisk info
Ansøgning og CV sendes til: kontakt@sppm.dk. Ansøgningsfristen er mandag den 23. juni kl. 12.
Ved spørgsmål kontaktes Morten: 2623 7548 eller Nicolai: 2868 9133
Arbejdssted: Blåkildevej 17, 9500 Hobro.
Stillingsstart: Uge 34 – mandag den 18. august 2025.
Samtaler: Første samtale torsdag den 26. juni | Anden samtale mandag den 30. juni.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at møde en leder, der – ligesom os – tror på, at livskvalitet, ansvarlighed og faglighed går hånd i hånd.