
Nyuddannet eller erfaren advokatfuldmægtig til insolvens og entrepriseret/proces
Har du lyst til at arbejde i et advokatfirma i Herning, der har dybe lokale rødder og oplever stor vækst? Så er stillingen som advokat hos SPEKTRUM Advokater måske noget for dig!
Om stillingen
Stillingen indebærer primært opgaver inden for insolvensbehandling, men du vil også skulle håndtere generel erhvervsretlig rådgivning, særligt med sager inden for fast ejendom og byggeri. Herunder vil rets- og voldgiftssager fylde en del, så det er en fordel, hvis du har lyst til at udvikle dig som advokatfuldmægtig, der møder ofte ved domstolene.
Om dig
Du er enten nyuddannet jurist eller har 1-2 års erfaring fra et advokatkontor. Du er ambitiøs med din faglige udvikling og indstillet på at arbejde i et advokatfirma, hvor der kan være perioder med stor travlhed.
Du har et ønske om primært at arbejde med insolvens og har haft insolvensret på kandidatdelen af studiet eller relevant erfaring med arbejdet som stud.jur eller fuldmægtig i anden virksomhed. Du har lyst til at arbejde i et erhvervsorienteret advokatfirma, der sætter stor værdi i at være lokalt repræsenteret i Herning/Ikast-området.
Som person er du imødekommende og nysgerrig. Du trives godt i et dynamisk miljø, hvor vi vægter åben og ærlig dialog højt. Og som en selvfølge bidrager du til den gode stemning og det gode kollegiale samarbejde.
Om SPEKTRUM Advokater
SPEKTRUM Advokater består af 12 jurister: 4 partnere, 5 advokater, 3 advokatfuldmægtige og 4 juridiske sagsbehandlere. Vi er beliggende i Herning og beskæftiger os med generel erhvervsret, med fokus på insolvens, fast ejendom/entrepriseret, proces og virksomhedsoverdragelser samt dødsbobehandling og relateret privatretlig rådgivning.
Vi har en stærk lokal profil og er engageret i mange lokale erhvervsnetværk.
Vi værdsætter en god balance mellem arbejde og privatliv og forstår vigtigheden af, at der skal være plads til mere end arbejdet som advokat.
Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat og partner Jacob Staghøj Troelsen på tlf. 54 55 62 00. Bemærk, at vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.