
Psykolog med familieterapeutisk erfaring
Vil du gøre en forskel for grønlandske børnefamilier og traumeoverlevere i Danmark? Vi har fået midler til en fortsættelse og gentænkning af Familieværkstedet, et spændende projekt i samarbejde med dygtige samarbejdspartnere, der har løbet fra 2021 til og med juni 2025. Projektet skal nu gentænkes og opdateres, så vi med erfaringerne fra projektet bliver endnu dygtigere til at imødekomme vores målgruppes behov. Til den opgave søger vi endnu en psykolog til en stilling på 37 timer ugentligt. Stillingen er forankret i Det Grønlandske Hus i Aarhus og der vil være en væsentlig rejseaktivitet til De Grønlandske Huse i Aalborg, Odense og København, hvilket kan betyde skiftende arbejdstider.
Som medarbejder i Det Grønlandske Hus sætter du altid borgeren i centrum og bidrager til, at Det Grønlandske Hus i Aarhus er en attraktiv samarbejdspartner. Du skal arbejde med en traumebevidst tilgang i terapien med voksne og børn. Vi ser gerne, at du har erfaring med og kendskab til grønlandsk kultur eller, som minimum, har indgående erfaring med tværkulturelt arbejde. Derudover er det en fordel at have erfaring med at bruge en tolk. Vi er en lille og smidig organisation, hvor fleksibilitet og tæt samarbejde er en del af hverdagen. Nogle af borgerne er traumatiserede og har komplekse udfordringer, hvorfor brobygning og en løsningsorienteret tilgang er centralt i opgaven. Opgaven og rejseaktiviteten fordrer, at du er fysisk og mentalt robust.
Det Grønlandske Hus i Aarhus er videnscenter Grønland i Danmark. Formålet med opgaverne i socialafdelingen er at give grønlandske borgere et mere værdigt liv for dem, der ønsker det. Vi er medskaber af et levende grønlandsk miljø, der er trygt og godt at være en del af. Vi samarbejder på tværs med andre aktører og kommuner, som arbejder med grønlandske borgere i hele regionen.
Primære arbejdsopgaver:
- Du vil indgå i et tværfagligt team
- Terapeutiske forløb for børn, unge og forældre
- Relations- og motivationsarbejde
- Samarbejde og faglig sparring med samarbejdspartnere i de fire grønlandske huse omkring familien
- Formidling af psykologisk traumeteori til socialfaglige praktikere i regionen på konferencer og lignende
- Skriftlig rapportering af projektresultater
Vi forventer at du:
- Gerne har erfaring med legeterapi, sandplay eller lignende
- Gerne har erfaring i arbejde med andre folkeslag og kulturer
- Har terapeutisk erfaring med traumatiserede borgere
- Har viden om komorbiditet og selvmedicinering
Du evner:
- Gerne at tale både grønlandsk og dansk
- At være relaterbar og have nærvær
- At indgå i ligeværdigt samarbejde med din borger, kollegaer og samarbejdspartnere
- At bidrage med positiv tilgang og god stemning
Du får hos os:
- Mulighed for et godt tværfagligt kollegaskab
- To psykolog-kollegaer, hvoraf én er i samme projekt
- Kollegial og ekstern supervision
- Introduktion til opgaverne og kollega-buddy i den første tid
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format til HR- og souschef Marie Kahlig mk@glhus.dk
Startdato:
Snarest muligt
Ansøgningsfrist:
30. juni 2025
Ansættelsessamtaler holdes i anden uge i juli.
Kontakt:
Information om stillingen samt oplysninger om løn og overenskomst kan indhentes ved Marie Kahlig, HR- og souschef i Det Grønlandske Hus i Aarhus på tlf. 2048 1893 eller på e-mail: mk@glhus.dk
Ansøgninger sendt pr. mail vil efter ansættelse af den rette kandidat blive slettet for din sikkerhed.