Dancover A/S
Hillerød

Administrativ medarbejder til lager tæt på Hillerød

Dancover søger en administrativ medarbejder til vores lager i Nørre Herlev tæt på Hillerød. I det daglige vil du sikre en effektiv og smidig tildeling af plukkeordrer til lagermedarbejderne, som hver dag håndterer og plukker mange ordrer til vores kunder. Det er vigtigt, at du er god til at kommunikere løsningsorienteret med mange forskellige typer mennesker og nationaliteter, da vi er et internationalt firma.

Du har som vores nye medarbejder god erfaring med at arbejde på et lager med mange typer af opgaver og til tider i et højt tempo, da vi har perioder med stor travlhed. I andre perioder er der færre ordrer, hvor du skal være indstillet på at optimere processer og samle op.

Primære arbejdsopgaver:

  • Ordreudskrivning
  • Kontakt til speditører o.l.
  • Koordinering af ordrer med både lagerchef, lagermedarbejdere og andre afdelinger på vores hovedkontor
  • Ad hoc-opgaver som opstår i løbet af arbejdsdagen. Vi hjælper hinanden for at sikre den bedst mulige oplevelse for kunden og i medarbejdergruppen.

Kvalifikationer:

  • Du skal have erfaring fra administrativt arbejde i en lagerfunktion
  • Du er god til systemer og kan hurtigt blive superbruger i systemerne, og du har erfaring med lagerstyringssystemer, f.eks. Business Central
  • Det er en fordel, at du har kendskab til spedition
  • Du skal kunne formulere dig på dansk i både skrift og tale, også på engelsk
  • Vi arbejder bl.a. med Business Central, Shipmondo og Zendesk, og forudgående kendskab til disse programmer er en fordel.
  • Vi forventer, at du er fortrolig med Office-pakken.
  • Det er en fordel, at du har truckkort og kørekort

Personlige egenskaber:

  • Du har gode samarbejdsevner, godt humør, begge ben på jorden og er fleksibel
  • Du skal være god til at skabe dig et overblik og kunne arbejde både hurtigt og struktureret
  • Du er proaktiv og løsningsorienteret, som hjælper til en smidigere opgaveløsning

Vi tilbyder

  • En fleksibel og kulturel arbejdsplads med et godt samarbejde medarbejderne imellem
  • Et spændende og selvstændigt job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, herunder efteruddannelse
  • Funktionæransættelse, pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning

Jobbet foregår onsite, og den ugentlige arbejdstid er 37 timer med mødetid kl. 6.45-14.45 mandag-torsdag samt kl. 6.45-14.15 fredag. Lagerpersonalet møder ind kl. 8, og vi ønsker, at allerede indkomne ordrer er tildelt og klar til plukning ved fremmøde.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Warehouse Manager Michael Nordfjord på telefon 2894 3514.

Din ansøgning

Send din ansøgning senest fredag den 30. juni 2025 via knappen ”Ansøg”.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.