Medarbejder til Varemodtagelse
Vi har travlt og har brug for dig i vores varemodtagelse.
PTI er en verdensomspændende leverandør af kuglelejer, lejehuse og transmissionsdele med over 50.000 varenumre på vores lager.
Kan du lide en hverdag med primært fysisk arbejde i form af varemodtagelse, vareplacering og truckkørsel, men også med administrativ registrering, så er det måske dig, vi har brug for i vores team.
Du vil blive en vigtig del af et lille team på tre med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og tæt samarbejde med vores lagerteam. Efter oplæring forventes selvstændigt arbejde i ferieperioder. Afløsning på lager kan forekomme.
Dine primære opgaver vil være
- Varemodtagelse og indgangskontrol
- Placering, opfyldning og registrering af varer
- Truckkørsel og løbende lageroptælling
- Registrering af varer i vores lagersystem
- Ad hoc-opgaver og oprydning
Dine arbejdstider vil være mandag 7.45-16.30, tirsdag-torsdag 7.45-16.00 og fredag 8.00-13.45.
Vi kan tilbyde
- En fleksibel arbejdsplads
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede glade kollegaer
- Nyrenoverede personalerum
- Pensionsordning med obligatorisk sundhedsforsikring
- Personalegoder med fri frugt, kaffe og te, personalearrangementer, fredagsrundstykker etc.
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning til job@pti.dk
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.
Evt. spørgsmål kan rettes til Marie B. Struck, logistikansvarlig, på tlf. 28 35 40 70 eller Connie S. Runge, HR, tlf. 73 64 32 29.