
Erhvervs- og udviklingskonsulent
Har du lyst til at arbejde med erhvervs- og udviklingsopgaver?
Stillingen som erhvervs- og udviklingskonsulent har til formål at styrke FGU Nordvestsjællands samarbejde med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre eksterne aktører med henblik på at sikre relevante og praksisnære muligheder for skolens elever. Konsulenten skal bidrage til at udvikle og drive indsatser og projekter, der understøtter skolens kerneopgave: at klæde unge mennesker på til job, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundet.
Den Forberedende Grund Uddannelse (FGU) er for unge, der ikke følger den traditionelle uddannelsesvej. FGU hjælper med at opnå en stabil tilknytning til job eller uddannelse gennem faglig opkvalificering og fokus på personlig og social udvikling. Vi tror på, at alle fortjener muligheden for at træffe egne valg og vi støtter vores elever i at blive selvstændige og aktive medborgere.
Hvem er vi
Vi er en arbejdsplads på tre matrikler i henholdsvis Holbæk, Svebølle og Fårevejle. Vi er en skole, der værdsætter ligefremhed og humor. Vi har blandt de ansatte en afslappet omgangsform, og vi er gode til i fællesskab at gøre vores skole til et godt og trygt sted at være for både elever og ansatte.
Jobbet som konsulent
Etablering og udvikling af samarbejder:
- Identificere, etablere og styrke samarbejder med erhvervsliv, erhvervsråd og uddannelsesinstitutioner.
- Indgå strategiske partnerskaber, som skaber jobnære muligheder for skolens elever efter endt FGU-forløb.
Etablering og udvikling af samarbejder:
- I samarbejde med erhvervsrådene i Holbæk, Odsherred og Kalundborg etablerer rammeaftaler om erhvervstræning.
- Fokus på strukturelle samarbejder frem for individuelle træningsforløb.
- Projektlederansvar for udvikling
- Sikre koordinering, kvalitet og tværgående samarbejde i projektet.
Erhvervsmentorindsats:
- Ansvarlig for drift og udvikling af erhvervsmentorindsatsen.
- Rekruttering og understøttelse af mentorer samt dokumentation og opfølgning på forløbene med elever.
- Udvikle og afvikle mentorkurser.
Drift af projekter i samarbejde med undervisere:
- Samarbejde med undervisere om gennemførelse og videreudvikling af projekter, der styrker undervisningens praksisnærhed og relevans. Understøttende funktion i praksis.
- Fokus på at sikre sammenhæng mellem projektaktiviteter og FGU’s kerneopgave.
Projektleder – Sponsornetværk:
- Drift af virksomhedsnetværk.
Din profil
Vi søger dig, som har
- erfaring med erhvervssamarbejder gerne med kendskab til uddannelsessektoren, særligt FGU-målgruppen.
- Stærke samarbejds- og kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt.
- Evne til at arbejde selvstændigt og skabe resultater i samspil med interne og eksterne aktører.
- Struktureret og løsningsorienteret tilgang til opgaver.
Ansættelse
Ansættelsen sker på fuld tid 37 timer om ugen. Ansættelse fra 1. august 2025 eller snarest herefter.
Ansættelsen finder sted i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation samt cirkulære om organisationsaftale for lærere m.fl. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).
Ansættelsesområdet er FGU Nordvestsjælland, og dit primære arbejdssted vil være Berendsens Alle 1B, 4300 Holbæk.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør, Jørgen Ravnsbæk, mail jra@fgunvs.dk eller mobil 2216 2961.
Ansøgningsfrist senest 24. juni 2025, kl. 12.00.
Du søger stillingen via knappen ” Ansøg”, hvor du bedes uploade ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Samtaler gennemføres løbende.
Om FGU Nordvestsjælland
FGU Nordvestsjælland er en selvejende institution, hvor du har stor mulighed for at være med til at sætte dit eget præg på fremtidens uddannelse for den målgruppe, der ikke går den lige vej til anden ungdomsuddannelse eller i job.
Vi har en styrkebaseret tilgang til vores elever. Vi er en mindre skole med gode kollegaer og en god kultur.
Se mere på fgunvs.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.