Børnehuset Ærtebjerg
Hvidovre

37 timers pædagog søges til børnehuset Ærtebjerg

Børnehuset Ærtebjerg er en selvejende institution med plads til ca. 130 børn i alderen 0-6 år beliggende i Hvidovre kommune. Vi er en selvstændig juridisk enhed, med stor frihed i forhold til det pædagogiske arbejde.

Stillingen er ledig i vuggestuen og vi tilbyder følgende:

En funktionsopdelt institution, med stor fokus på rummets betydning for leg/læring og udvikling. Børnene er inddelt i basisgrupper som er aldersopdelt i børnehaven og integreret i vuggestuen. Til basisgrupperne er der tilknyttet faste voksne.

Om formiddagen arbejder vi i mindre værkstedsgrupper, hvor vi bl.a. har fokus på udeliv/natur – kreativitet – bevægelsesleg – science – mad/køkkenhave og meget andet.

Hverdagen i vuggestuen er struktureret og vi ser hele dagen som et udviklende læringsmiljø, hvor vi bl.a. vægter de daglige rutiner som meget værdifulde for udvikling og læring. Børnene er hver formiddag inddelt i små grupper med 1 voksen og 4 børn. Der arbejdes i forskellige værksteder, hvor børn og voksne kan fordybe sig omkring en læringssituation. Temaerne i de små grupper om formiddagen, tager afsæt i den aktuelle børnegruppe, børnenes spor og nærmeste udviklingszone.

Vi er en blandet personalegruppe både på køn og alder. Størstedelen af gruppen er uddannet pædagoger, hvilket har stor betydning i forhold til vores pædagogiske hverdag og de faglige refleksioner.

Som medarbejder har du stor indflydelse på egen hverdag og arbejdsliv – hvor det er vigtigt, at vi alle bidrager ind i fællesskabet hele vejen rundt.

Vi har let til smil, latter og sjov

Har du lyst til at vide mere om os, kan du finde os på www.børnehuset-ærtebjerg.dk

Du er velkommen til at kontakte os for spørgsmål og besøg.

Henvendelse kan ske til Leder Helle Thorsklint 20623255 eller Souschef Lotte Munk Jakobsen 20807160.

Skriftlig ansøgning via knappen "Ansøg"

Ansøgningsfrist 30.6.2025