
Anæstesisygeplejerske
Adeas Privathospital søger en eller flere dygtige og erfarne anæstesisygeplejersker til at bedøve patienter inden for knæ- og hoftealloplasik, idrætskirurgi, ØNH, plastik og mave-tarm. Kendskab til flere specialer er at foretrække.
Hverdagen på operationsstuerne er præget af bred faglighed, højt flow og et stærkt tværfagligt samarbejde – der alle er vigtige komponenter for at sikre et patientforløb af høj kvalitet.
Hos os bliver du en del af en flok engagerede og erfarne anæstesisygeplejersker, som vægter både det faglige og det sociale arbejdsmiljø højt. Her er let til grin og højt humør og plads til faglige diskussioner, som udvikler os.
Arbejdsopgaverne er
- At bedøve patenterne, herunder sedation og general anæstesi
- Klargøring af stuerne
- At hjælpe med den daglige drift
Vores forventninger til dig
- At du har erfaring som anæstesisygeplejerske
- At du trives med at arbejde i et højt flow
- At du er motiveret for at arbejde i forskellige specialer
- At du vil bidrage til det gode kollegaskab
Vi kan tilbyde dig
- Du bliver en del af et team af tværfaglige, dygtige og velmotiverede kollegaer
- Du arbejder som udgangspunkt mandag til torsdag og holder fri i weekender og på helligdage
- Arbejdstiderne er i tidsrummet 07:30-16:30
- Stillinger på mellem 18-36 timer pr. uge inkl. frokost
- Vi hjælper hinanden og løfter i flok
- Gratis parkering
Løn- og ansættelsesforhold forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Ansøgninger behandles løbende, og du tilskyndes derfor til at ansøge snarest muligt. Stillingen lukkes, når den/de rigtige kandidater er fundet.
Er du interesseret, så send os din ansøgning til job@adeas.dk mærket ”Anæstesisygeplejerske”, og skriv gerne, hvor mange timer du er interesseret i.
Yderligere information
Ønsker du at høre mere, så kontakt Christian Visti Hansen på nr. 8877 4000, tryk 1.
Adeas A/S er Skandinaviens største private hofte- og knæalloplastikhospital og er førende inden for idrætskirurgi, men vi har naturligvis også andre specialer. Vi er et tværfagligt team bestående af speciallæger, sygeplejersker, lægesekretærer, fysioterapeuter, radiografer m.fl., som tilbyder professionelle og trygge behandlinger i vores smukke rammer placeret i Parken. Læs mere om os på www.adeas.dk