Polygon A/S
Asnæs

Servicemedarbejder til løsøreopgaver

Jobprofil:

Er du ambitiøs og har et ønske om at være den bedste til det, du gør – så søger vi en serviceminded og passioneret løsøreansvarlig til vores afdeling i Asnæs.

Som medarbejder i Polygon får du arbejdsopgaver inden for området skadeservice, i Danmarks bedste skadeservicefirma. Opgaverne omfatter typisk renovering efter brand-, vand-, hærværks- og stormskader.

Dine daglige opgaver består både i at være ude på sagerne og f.eks. stå for renovering efter brand-, vand-, hærværks- og stormskader samt at stå for renoverings- og vaskelinjen. Når der er arbejde med løsøre, vil du stå for renoverings- og vaskelinjeopgaverne i afdelingen, hvor du vil have ansvaret for rengøring og renovering af indbo i tæt samarbejde med skadelederen, som står for den videre koordinering/rapportering til vores kunder, primært taksatorer.

Du skal derfor kunne lide både at være med ude på sagerne i marken samt bruge tid på løsøreopgaver, da disse to arbejdsopgaver vil variere, alt efter hvad der kommer ind af opgaver.

Hos Polygon vil vi være det bedste til det vi gør, og det går stærkt, når vi kaldes ud på en skade – du skal derfor være indstillet på hurtig og effektiv indsats, da vores kunder er afhængige af hurtig reaktion fra vores side.

Der kan forekomme perioder med overarbejde, hvorfor en fleksibel indstilling er nødvendig.

Personprofil:

  • Du har flair for praktisk arbejde og er grundig
  • Du er kundeorienteret
  • Du har en god menneskelig forståelse
  • Du tager ansvar for dit arbejde
  • Du arbejder målrettet og struktureret
  • Du kan fremvise straffeattest og kan sikkerhedsgodkendes hos PET og FE
  • Du har kørekort
  • Du taler og skriver dansk
  • Du har et godt humør
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har du erfaring med skadeservice er det et plus.

Vi tilbyder:

En arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder i et udfordrende og spændende job, i en virksomhed i vækst.

En arbejdsplads med højt til loftet.

Løn efter skadeserviceoverenskomsten mellem DI og 3F.

Arbejdssted:

Polygon Industrivangen 6 4550 Asnæs

Din ansøgning:

Er du interesseret i et job i Danmarks bedste skadeservicevirksomhed, skal du sende en ansøgning via knappen "Ansøg", hvor du i emnefeltet skriver: ”Servicemedarbejder Løsøre Asnæs” eller via ansøgningsknappen nederst.

Du kan læse mere om hvordan vi behandler dine persondata i ansøgningsprocessen her.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.