Simmersted Friskole
Vojens

Ønsker du at sætte dit præg på et velfungerende børnehus? Daglig leder til vuggestue og børnehave søges – kom og bliv en del af SimFris unikke fællesskab

Vil du være med til at forme børns første oplevelser med fællesskab, nærvær og nysgerrig læring?

Hos Simfri – Friskole og Børnehus søger vi en engageret og pædagogisk stærk daglig leder til vores vuggestue og børnehave. Her får du mulighed for at præge både pædagogik og hverdag i en tæt forbundet institution, hvor vi arbejder med hjertet for at styrke børns livsduelighed og glæde ved at lære. Vi arbejder målrettet med oplevelser i naturen, sang og fortælling.

Om Simfri

SimFri er en forældredrevet friskole med tilhørende børnehave og udvidet med vuggestue fra 1. september 2025 – et lille og nærværende fællesskab, hvor børn, forældre og medarbejdere kender hinanden, og hvor der er kort fra idé til handling. Vi tror på, at børn trives bedst, når de bliver mødt med tillid, tryghed og tydelige voksne. I børnehuset arbejder vi med nærvær, fællesskab, frihed under ansvar som grundlæggende værdier, og vi vægter et tæt og respektfuldt samarbejde med forældre, medarbejdere og bestyrelse.

Om stillingen

Som daglig leder får du ansvar for både den pædagogiske udvikling, den daglige drift og personaleledelsen, primært i vores to børnehuse bestående af vuggestuen og børnehaven. Du skal sikre, at børnene møder en tryg og inspirerende hverdag – og at medarbejderne har de bedste rammer for at bringe deres faglighed i spil. Du bliver en del af skolens samlede ledelsesteam og deltager aktivt i samarbejdet mellem skole og børnehus.

Der er tale om en mindre skole med 80 elever og et børnehus med et nuværende børnetal på 45 børn i børnehaven og 6 børn til vores vuggestue der åbner 1. september i år.

Du vil primært varetage den daglige ledelse i vuggestuen og børnehaven, men i hverdagen kan der opstå opgaver af forskellig art i både børnehaven/vuggestuen, skolen, SFO’en mv., som man løser pragmatisk og i samlet flok, uanset hvilken funktion man har. Det er derfor vigtigt, at det falder naturligt for dig at skulle løfte i flok, og være medvirkende til at løse de opgaver som opstår i dagligdagen – også selvom det ikke lige umiddelbart vedrører børnehaven/vuggestuen. Ligeledes vil du opleve, at det samme gør sig gældende for de øvrige kolleger ift. opgaver der opstår i børnehaven/vuggestuen – man hjælpes ad.

Du vil blandt andet få mulighed for at:

  • Præge og videreudvikle det pædagogiske miljø med udgangspunkt i SimFri’s værdier
  • Lede og støtte et dedikeret og fagligt stærkt personale
  • Skabe trivsel og struktur i en hverdag med plads til leg, fordybelse og relationer
  • Indgå i en engageret og idébåren friskolekultur med høj faglighed, hvor din stemme bliver hørt, og hvor man løfter hele SimFri sammen.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog og har solid erfaring med arbejdet med 0-6-årige børn
  • Har ledelseserfaring eller stærke lederkompetencer – og lysten til at tage medansvar både i ord og handling for hele SimFri, i samarbejde med de øvrige kolleger, bestyrelse, forældre mv.
  • Kan omsætte værdier til pædagogisk praksis og skabe en tydelig retning for teamet
  • Arbejder anerkendende, struktureret og med blik for både det enkelte barn og fællesskabet
  • Er god til at samarbejde, kommunikere åbent og skabe tillid

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at forme et lille og velfungerende børnehus i vækst
  • Et stærkt arbejdsfællesskab, en skoleledelse og bestyrelse, der engageret bakker op
  • Engagerede forældre og kolleger, der brænder for børns trivsel og for SimFri
  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor humor og faglighed går hånd i hånd
  • En arbejdsplads med frihed til at træffe beslutninger, hvor der er kort vej fra idé til handling

Praktisk:

Stillingen er fuldtid og ønskes besat fra d. 1. august 2025. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdsplads: SimFri, Simmersted Byvej 6, 6500 Vojens. Ansøgningsfrist senest 22. juni 2025.

Vi afholder samtaler løbende

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Stina Callesen tlf. +45 28 76 71 23.

Kom og vær med til at skabe en tryg, levende og lærerig hverdag for de mindste – hos SimFri!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.