
Administrativ medarbejder søges til Fonden Klippen
Fonden Klippen er et bo- og behandlingstilbud for borgere med dobbeltdiagnose. Vi er godkendt til døgnbehandling for stofmisbrug, jf. SEL § 101 samt midlertidigt botilbud, jf. SEL § 107. Vi arbejder specialiseret og har derfor flere forskellige faggrupper repræsenteret blandt personalet.
Vi har travlt i administrationen og søger derfor en ny kollega til varetagelse af en række administrative opgaver. Der er tale om en deltidsstilling på 20 timer ugentligt med god mulighed for at varetage en stor del af arbejdet hjemmefra.
Stillingen indbefatter følgende opgaver:
- Varetagelse af kassefunktion
- Bogføring
- Betalinger
- Fakturering
- Lønafregning
- Klargøring til revisor
- Øvrige arbejdsopgaver, som knytter sig til den administrative funktion
Vi benytter Danløn og e-conomic. Kendskab hertil er en fordel men ikke et krav.
Løn og ansættelse:
- Stillingen er 20 timer ugentligt med opstart snarest muligt
- Løn forhandles ud fra individuelle kvalifikationer
Som følge af stillingens karakter er ren straffeattest nødvendigt for at kunne bestride stillingen. Bemærk at straffeattest først skal forevises ved ansættelse og ikke medsendes ansøgningen.
Ansøgning
Vi indkalder løbende til samtaler så skynd dig at sende os en ansøgning på mail: klippen@klippenfonden.dk.
Ansøgningsfrist: 15. juli 2025
Mærk ansøgningen: Administrativ medarbejder