Hasseris Gymnasium
Aalborg

Rengøringsmedarbejder søges

Kunne du tænke dig at blive en del af et velfungerende rengøringsteam på Hasseris Gymnasium?

Hasseris Gymnasium er en stor skole med cirka 870 elever og 100 medarbejdere. Vi søger pr. 11. august 2025 en skolerengøringsassistent.

Primære opgaver:

Renholdelse af lokaler, fællesområder samt toiletter. Dine arbejdsopgaver tilrettelægges nærmere med skolens teknisk serviceleder og det øvrige rengøringsteam.

Faglige kvalifikationer:

  • Godt kendskab til rengøring
  • Erfaring med gulvvaskemaskiner
  • Tale, læse og forstå dansk

Personlige kvalifikationer:

  • Gode samarbejdsevner
  • Overblik
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Fleksibel og positiv tilgang til arbejdet
  • Udadvendt – kan kommunikere med mange mennesker

Der er tale om 1 stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer i 41 uger, hvoraf den ene uge ligger udenfor skoleåret. Arbejdstiden bliver som udgangspunkt som nedenstående;

Mandag til torsdag: Kl. 05.00 – 12.30 og fredag kl. 05.00 – 12.00.

Man kan forvente ekstra arbejde i forbindelse med arrangementer både hverdagsaftner og i weekender.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og 3F.

Ved spørgsmål kan teknisk serviceleder Lars Storm Christensen kontaktes på lc@hasseris-gym.dk.

Ansøgning samt CV og evt. udtalelser sendes elektronisk via "Ansøg"-knappen senest onsdag d. 25. juni 2025 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 27.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.