
Teknisk KAM med drive og kommercielt mindset
Om TROX Danmark A/S
TROX Danmark A/S er en del af den internationale TROX Group, som med mere end 5.000 medarbejdere i over 80 lande er en global frontløber inden for udvikling og produktion af komponenter og systemer til ventilation, luftdistribution og indeklimastyring. TROX’ løsninger benyttes i nogle af verdens mest avancerede bygninger, lige fra hospitaler og lufthavne til kontordomiciler og laboratorier. I Danmark har vi salgskontor og showroom samt lager i Horsens samt salgskontor i Ballerup, og vi betjener kunder over hele landet.
Du vil blive en del af TROX´ nordiske organisation og i dagligdagen vil du arbejde tæt sammen med kolleger fra både Norge og Tyskland. Men du vil også blive en del af TROX´ globale organisation med adgang til et meget stort kompetence niveau.
TROX er kendt for innovation, teknisk ekspertise og kompromisløs kvalitet. TROX er kendt i markedet som leverandør af tekniske ventilationskomponenter og systemløsninger , der både opfylder kundernes behov og overholder de højeste standarder for energioptimering, bæredygtighed og indeklima.
Stillingen
Som teknisk Key Account Manager (KAM) bliver du en central spiller i vores fortsatte vækst på det danske marked. Med base i Ballerup skal du sammen med øvrigt salgsteam varetage salgsaktiviteter på Sjælland og i begrænset omfang resten af Danmark. Du får en tæt kontakt med kolleger i Danmark såvel som i Norge og Tyskland. Du bliver TROX’ ansigt udadtil i dialogen med rådgivere, installatører, entreprenører og bygherrer – og det er din opgave at identificere behov, rådgive professionelt og skabe langsigtede relationer med afsæt i TROX’ brede sortiment af tekniske ventilationskomponenter og systemløsninger.
Dine arbejdsopgaver inkluderer:
- Opsøgende og strategisk salg af ventilationskomponenter og TROX systemløsninger.
- Relationsopbygning med eksisterende og potentielle kunder.
- Teknisk rådgivning og behovsafdækning med blik for kundens forretning og værdiskabelse.
- Forhandling og styring af salgsprocessen fra første kontakt til ordre.
- Anvendelse af CRM til opfølgning, forecast og pipeline management.
- Samarbejde med produktudvikling og salgsledelse om markedsindsigter og kundebehov.
Den person, vi leder efter:
Du er en teknisk stærk profil med en naturlig kommerciel forståelse. Du er drevet af at skabe stærke kunderelationer og identificere projekter, hvor du kan levere værdi ved salg af TROX tekniske ventilationskomponenter og systemløsninger hos vores kunder. Du er synlig og udadvendt og dette er du med din tekniske viden som ballast.
Vi forestiller os, at du:
- Har en teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende – gerne med speciale i ventilation, energi eller HVAC.
- Har minimum 3-5 års erfaring med teknisk løsningssalg til B2B-segmentet, gerne inden for HVAC-branchen.
- Trives med frihed under ansvar og har en struktureret tilgang til din hverdag.
- Evner at formidle komplekse tekniske løsninger på en enkel og værdiorienteret måde.
- Er vedholdende, nysgerrig og god til at sætte dig ind i kundens verden.
- Har gode samarbejdsevner og er vant til at begå dig både selvstændigt og i team.
- Behersker dansk og engelsk på højt niveau, både mundtligt og skriftligt.
Vi tilbyder:
- Et job med stor frihedsgrad og mulighed for at sætte dit præg på udviklingen.
- En hverdag i en international og teknologidrevet virksomhed i vækst.
- Faglig og personlig udvikling via TROX Academy og løbende kompetenceudvikling.
- Gode kolleger og en kultur, hvor engagement, faglighed og humor går hånd i hånd.
- Attraktiv lønpakke inkl. pension, sundhedsforsikring og nødvendige værktøjer til jobbet.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV via linket "Ansøg". Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, så søg gerne snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Kamp Mortensen hos Zubstanz på tlf. 2548 8050 eller mail skm@zubstanz.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.