
Fra tal til transformation: Du er vores nye økonomi- og administrationskollega
Operate A/S er et forandringsbureau, der arbejder på at skabe positive forandringer i samfundet sammen med vores kunder. Vi har en ambition om at bidrage til at løse samfundets store udfordringer. De udfordringer, som alle kan se, men ingen kan klare alene.
Vi søger en dygtig og engageret økonomi- og administrationsmedarbejder 37 timer om ugen til at styrke vores team. Du vil få ansvaret for finans-, kreditorog debitorbogholderiet og vil også have en vigtig rolle i at sikre at vores administrative processer fungerer effektivt og præcist.
Om jobbet
Vores hverdag er præget af godt humør og gensidig hjælpsomhed, og vi kan lide at få noget fra hånden. Vi sørger for at sætte dig godt ind i dine opgaver og tilpasser dem løbende efter dine kompetencer og udviklingsbehov.
Dine primære opgaver vil være:
- Kreditor og debitorbogholderi
- Afstemme firmakort og følge op på udeståender
- Håndtering af bruttolønsaftaler og kørselsafregninger
- Bistå ved årsafslutning og revision
- Bistå med HR-opgaver
- Håndtering af mails til økonomiafdelingen
- Sammen med vores receptionist hjælpe med modtagelse af gæster, telefonpasning, åbning/lukning af huset mv.
Din hverdag vil blive præget af mange forskellige arbejdsopgaver, både rutineprægede og ad hoc. Og det du ikke kan, det lærer vi dig.
Du bliver en del af et hus med liv, tempo og engagement. Hele huset synger morgensang hver fredag, nogle kan lide romkugler, andre kan lide naturvin og musiksmagen er så bred, så du helt sikkert kan finde dig hjemme.
Vi forventer følgende af dig:
Vi lægger vægt på din personlige profil, og vi leder først og fremmest efter dig, der har et drive og kan arbejde selvstændigt.
- Du har en relevant uddannelse inden for regnskab/bogholderi
- Du er erfaren i at arbejde i et regnskabsprogram, kendskab til e-conomic er en fordel
- Du finder let rundt i IT-systemer og har nemt ved at sætte dig ind i nye.
- Du arbejder selvstændigt men er bevidst om, at du indgår i et team, hvor dialog, hjælpsomhed og sparring er vigtigt
- Du er detaljeorienteret og struktureret
- Du er loyal, mødestabil og serviceminded
- Du taler og skriver et godt dansk
Vi tilbyder:
- En spændende, fleksibel og dynamisk arbejdsplads
- Gode og ordnede ansættelsesforhold under Industriens Funktionæroverindkomst
- Ca. 50 søde og engagerede kollegaer
- Sociale arrangementer og frokostordning
- En uformel og humoristisk omgangstone
Send din ansøgning og CV til job@operate.dk senest mandag d. 30. juni kl. 12.00.
Tiltrædelse vil være så hurtigt som muligt, men vi venter gerne på den rette medarbejder. Der vil løbende blive indkaldt til samtale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte Karen Lorenzen, på mobil 41932316.
Du kan også læse mere om os på www.operate.dk.