
Organisations- og økonomimedarbejder (deltid)
Brænder du for politisk klimahandling, og kan du se dig selv arbejde i kulissen med at få økonomien og de organisatoriske processer til at glide som smurt?
Klimabevægelsen søger en deltidsmedarbejder, som kan styrke vores organisation og økonomiarbejde. Vi er CVR-nummeret, bankkontoen og den administrative rygrad bag en skov af græsrodsaktiviteter. Vores medlemsgrupper tæller blandt andet Den Grønne Ungdomsbevægelse, Folkets Klimamarch, Det Grønne Forskernetværk og Fossilfri Fremtid samt 15 lokalgrupper i hele landet. Vores sekretariat står for al økonomi og administration, så de frivillige kan koncentrere sig om politik og kampagner.
Om jobbet
For at kunne løfte dette store og vigtige arbejde søger vi en deltidsmedarbejder til at understøtte den organisatoriske leder med økonomiopgaver, planlægning af landsmøde, kommunikation med medlemsgrupper og understøttelse af bestyrelsesmøder.
Stillingen er på 12 timer om ugen med opstart i løbet af sommeren 2025. Vi har kontor i Bragesgade på Nørrebro og tilbyder en fleksibel hverdag i en organisation med stærke værdier og stort engagement.
Alt efter dine kompetencer og interesser kan du være med til at præge dine opgaver indenfor:
- Økonomioverblik og bogholderi
- Planlægning og afholdelse af landsmøder
- Kommunikation med medlemsgrupper
- Mødereferater og forberedelse af bestyrelsesmøder
Vi er en moderne og ung arbejdsplads, som bruger de nyeste digitale værktøjer til at understøtte og lette vores arbejde. For at trives hos os, skal du derfor ikke være bange for at lære nye systemer at kende. Du vil især komme til at arbejde i Dinero, CorpayOne, G-suite og Telegram. Vi står selvfølgelig for oplæringen, og det er ikke en forudsætning, at du kender systemerne i forvejen.
Din nærmeste leder bliver den organisatoriske leder og souschef Andrea Lærke Rasmussen.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er glad for Excel og synes det lyder spændende at arbejde med moderne automatiserede programmer til økonomi og bogholderi
- Kan lide at samarbejde med forskellige typer mennesker
- Er hjælpsom, struktureret og har sans for detaljen
- Har lyst til at bidrage til arbejdet i en grøn NGO
- Evt. er studerende inden for økonomi, administration eller lignende (men det er ikke et krav)
Vi tilbyder
- Ugentlig arbejdstid på 12 timer
- Stejl læringskurve og mulighed for at få stort ansvar
- En moderne og ambitiøs arbejdsplads, hvor vi ofte prøver nye ting af
- Erfaring med økonomi og sekretariatsarbejde i en værdibåret organisation
- En hverdag på et hyggeligt kontor med cirka 10 ansatte, god kaffe og afslappet stemning
Der er i et vist omfang mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde.
Ansøgning
Vi læser ansøgninger og inviterer til samtaler løbende. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest 18. juli 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte organisatorisk leder og souschef Andrea Lærke Rasmussen på andrea@klimabev.dk send en mail, så kan vi aftale at ringe sammen, hvis du har spørgsmål.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.