Organisation Skovly
Mørkøv og Jyderup

Brænder du for nærvær, natur og læring? Så er det dig, vi leder efter som lærer til indskolings- og mellemtrinnet!

Vil du være en del af en fantastisk skole, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger, så læs endelig videre.

Vi mangler en lærer til vores indskolings- og mellemtrins afdeling, en fuldtidsstilling, til besættelse 1. august 2025 eller snarest herefter. Vi kunne godt tænke os en lærer, der kan matematik, men selvom du ikke har dette fag på linje, hører vi meget gerne fra dig alligevel.

Skovly Skolen er et behandlings- og specialundervisningstilbud beliggende v/Mørkøv. Skolen fordeler sig over to forskellige matrikler, i meget naturskønne omgivelser, vi dagligt inddrager i både leg, aktiviteter og undervisning. Vi har elever fra 0. til 9. klasse, der alle har behov for en troværdig og nærværende rammesætning, der understøtter et optimalt læringsmiljø for vores skønne og modige elever.

Vi tilbyder

  • En skole i en god og sund udvikling.
  • En skole med fokus på trivsel og faglighed.
  • Engagerede og hjælpsomme kollegaer med fokus på et gensidigt forpligtende samarbejde.
  • Glade og forventningsfulde elever.
  • Humor og smil i en travl hverdag.
  • Højt til loftet.
  • To- og trelærerordning.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet lærer
  • Har stærke relationelle kompetencer og er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.
  • Er interesseret i arbejdet omkring børn og med særlige behov
  • Reflekterer over og handler på sammenhænge mellem elevernes adfærd, trivsel og læring i forhold til klasseledelse, relationer og læringsmiljø.
  • Er stabil og troværdig.
  • Motiveres af samarbejde og medansvar.

Ansættelsesvilkår og løn ud fra kvalifikationer og anciennitet.

Ansøgningsfrist 06. juli 2025.

Samtaler afholdes løbende.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen og om skolen generelt, er du velkommen ringe eller sende en mail til skoleleder Astrid Barslund.

Mange hilsner

Astrid Barslund
Skoleleder
Skovly Skolen
Tlf.: 23 47 39 06
astrid@skovly-skolen.dk
https://organisationen-skovly.dk/


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.